Skanderborg Museum
Adelgade 5, 8660 Skanderborg
Tlf. 8652 2499, Fax 8652 1198
email: info@skanderborgmuseum.dk


FORSKNING | ARTIKLER



Julen - ”Den gode, gamle jul” for 100 år siden


af museumsinspektør Helle Reinholdt

For de fleste danskere er julen ensbetydende med hyggeligt samvær i familien, god mad, juletræ, levende lys, spil og leg, gaver og afslappelse. Midt i alle disse aktiviteter gør man sig desuden store anstrengelser for at se forbindelse til det glade budskab om fred på jorden.
 

Rør dog ikke ved min gamle jul

Vi lever i en tid, hvor forandring er det normale og i en tid med stor forandrings-hastighed. Udviklet teknologi, forskning og øget globalisering har ændret den enkeltes arbejdsliv, privatliv og fritidsliv. Denne udvikling har medvirket til ændring af værdier og adfærdsformer i vort samfund. Vi omprioriterer i høj grad vores tid, og ”plejer” og traditioner fortsætter ikke nødvendigvis. Juletraditioner bliver naturligvis også overvejet i den enkelte familie: ”Skal den fejres, som vi plejer?” Ikke nødvendigvis.
Men sandt er det også, at barndoms jul for mange danskere stadig opleves som et mønster for, hvordan julen skal fejres: ”Rør dog ikke ved min gamle jul” hedder det karakteristisk nok i Peter Fabers julesang ”Sikken voldsom trængsel og alarm” fra 1877.
Siden Peter Fabers tid er julen naturligvis undergået mange forandringer, og juletraditioner forandres stadigt hos danskerne og i den enkelte familie


Julen- En gammel festtid

De danske juletraditioner er dog hverken særlig danske eller historisk set særlig gamle. Ældst er selve navnet jul.

I vikingetiden havde man en festperiode hvert år midt om vinteren, som blev kaldt ”jul”. Man spiste og drak i flere dage. Med kristendommen blev denne hedenske julefest fastlagt til perioden 25. december til 6. januar. Festen fik kristent indhold, og kirken forsøgte samtidig at erstatte det gamle ord ”jul” med det mere passende ”kristmesse”, hvilket man kun havde held af i de angelsaksiske lande, hvor navnet ”Christmas” blev indført. I Danmark fastholdt man det hedenske ord jul. ”At drikke jul” var fra vikingetiden (900årene) og langt op i 1500årene det faste udtryk for at fejre jul.

Oprindelig var juleaften en vågeaften, som blev afsluttet med midnatsmesse i kirken. Men denne aften skiftede helt karakter i de nordiske lande. Juleaften blev selve julens højdepunkt med julemad, julegaver og juletræ og så videre.
 

 

Juletræet – En tysk skik

Skikken med et pyntet juletræ møder vi i Danmark så sent som i 1808, da det måske første juletræ blev tændt på godset Holsteinsborg på Sydvestsjælland.
Ideen var kommet hertil fra Tyskland og skikken bredte sig langsomt fra København ud over hele landet, først i de støre byer og i præste- og lærerhjem. Vi skal et stykke ind i 1900tallet, før juletræet også blev almindeligt hos arbejdere i by og på land.

Omkring 1900 var begrebet juletræsjul dog blevet særdeles udbredt hos hovedstadens borgerskab.
I 1898 skriver Berlingske Tidende, at der blev kørt 50 jernbanevogne med træer til København. Juletræerne var dengang udelukkende rødgran.
Samtidig ser vi også kulminationen med hensyn til juletræspynten. Udbuddet er overvældende. På Østergade ”Strøget” i København kunne man i 1899 købe følgende:

Ekstrafine julelys, lysepiber med og uden dråbeskål, lyseklemmer, balancer, færdige flag, kræmmerhuse, julelamper, dekorerede pyntelys, glimmerkroge, isbolde, istapper i glas ,ny julesne med rim, aldeles uantændeligt vat, diamantstøv, sneengle, snemænd, danserinder, englehår, kimende juleklokker, topstjerner, glimrende stjerner, brillante glastoppe, flyvende engle, sommerfugle med guldstøv, fugle i ring, små kulørte silkefugle, aber på cykel samt isguirlander.

Det meste julepynt var import fra Tyskland. Men der var også blevet udviklet specielt dansk pynt på baggrund af det danske nederlag i krigen 1864. De kendte flagguirlander med dannebrog og flethjerter i rødt og hvidt glanspapir skulle understrege den danske nationalfølelse. Lige siden har dette pynt hørt til danskernes juletræ.
 

 

"Peters Jul" – Mange danskeres jul

Johan Krohns velkendte børnebog ”Peters Jul” udkom i 1866 som en undselig lille bog. Den kom i en udvidet udgave i 1870 og blev da en stor succes. Senere udgaver fra 1889, 1914 og 1942 gjorde ”Peters Jul” til en klassiker.
Bogen skildrer en borgerlig jul i et patriarkalsk samfund med alt det, som generationer har betragtet som en god og tryg dansk jul. Omkring 1900 brugte adskillige hjem faktisk ”Peters Jul” som en slags opskriftbog, så familiens julefest kunne forløbe rigtigt.
 

Jul på Skanderborg egnen omkring 1900

Der er selvfølgelig store forskelle mellem ”Peters Jul”, der udspiller sig i byen og den jul, man oplevede på landet. De følgende tekster giver et indtryk af juleforberedelserne for familie og tjenestefolk på landet omkring Skanderborg.

Juletræ og gaver kendte vi ikke noget til

Esther Munk indsendte i 1981 sin beskrivelse af barndommens jul på en gård i Adslev sogn i slutningen af 1800tallet til Nationalmuseet:

Så oprandt da endelig juleaftensdag, som jo altid var en travl dag ude og inde. Mandfolkene med rengøring i gården og stalden, og der skulle skæres hakkelse, så vi var fri i helligdagene. Kreaturerne fik et ekstra foder, og der blev strøet godt med halm, så de kunne ligge blødt juleaften. Gamle folk sagde, at de faldt på knæ juleaften kl. 12 til ære for Jesus.
Kvinderne havde ligeså travlt inden døre med alle juleforberedelserne, både med bagning og brygning. Der var en vis højtidsstemning over os alle, når kirkeklokken begyndte at ringe julen ind ved solnedgang, da syntes vi, at klokkeklangen lød renere og mere indtrængende end de andre dage, og vi børn fyldtes med en vis glædelig forventning om alt det gode, der ventede os i juledagene. Når vi så alle var færdige med vores gerning og havde skiftet arbejdstøjet ud med helligdagstøjet, kom vi så ind i dagligstuen til det store bord,der var dækket med en hvid dug og besat med al den gode mad, som i nogle år bestod af kødsuppe, bagefter æbleskiver. Før vi begyndte at spise læste fader juleevangeliet. I de senere år fik vi ribbenssteg, medisterpølse og æbleskiver efter måltidet. Senere spillede vi femkort, den af os, der fik det sidste stik fik enten et æble eller en hasselnød. Før vi gik i seng fik vi kaffe med søsterkage til, - sommetider læste far en historie af almanakken. Vi kendte ikke noget til at have juletræ, vi havde aldrig set et sådant i vores hjem. Julegaver kendte vi heller ikke noget til.
Efter endt arbejde julemorgen blev bordet atter dækket med en hvid dug, da bestod måltidet af grisesylte med ituskårne løg lagt i vand og eddike, til at dyppe i. Så var vi i kirke og ofrede til præst og degn. Anden juledag havde vi altid julebesøg af vores naboer, som vi var i gildelav med. Maden bestod af klipfisk med kartofler og sauce med smør og sennep i. Fisken blev altid lagt i kalkvand et par dage, blev så banket af tærskelen for at få den rigtig tyk og mør – blev så lagt i rent vand for at få kalken trukken ud af den, hvorefter den så blev kogt samme aften, som den skulle spises. Min mor fik altid ros for fiskens tilberedning.
Der blev så serveret grisesylte og medisterpølse. Bønderne kunne altid glæde sig ved en god appetit.
Hen på aftenen fik vi kaffe med søsterkage og klejner til, og mændene fik en kaffepunch, samtidig med, at de fik dem et spil kort, medens konerne med strikkestrømpen drøftede egnens nyheder.

Alle fik lov at spise så meget de ville

Signe Øvre Johansen fortæller i 1940 om julen i et håndværkerhjem i Venge sogn i begyndelsen af 1900årene til Dansk Folkemindesamling:

Julen i mit hjem, et håndværkerhjem på landet i Midtjylland, begyndte allerede med slagtningen af grisen, som fandt sted den ottende dag før jul og foretoges af bedstemor. Hun hørte til de gamle, som var vant til at skulle kunne alt selv, slagte, karte, spinde, væve. Det gav rygrad at kunne selv, sagde hun, og endnu i sit 60. år gik hun ud på gårdene og slagtede. Bedstemor ankom dagen før, thi slagtningen skulle begynde tidligt, thi på den egn skulle alt være i orden efter slagtningen samme dag. Vi børn var med fra første færd. Vi er 12 søskende, men da der er 24 års forskel på den ældste og den yngste var vi jo ikke alle deltagere samtidig.

Noget af det mest spændende var at se på, når selve slagtningen foregik, og alle var vi meget modige og skulle holde grisen i halen, men lige så sikkert forsvandt vi, når grisen begyndte at skrige. Så kom spørgsmålet frem, hvem der det år skulle have blæren fra grisen. Den skiftedes vi til at få fra år til år. Den blev tørret og pustet op og skulle bruges til nytårsløjer. Den kunne lave god støj, hvis den var godt tør og man gned med fingrene hen ad den. Sidste akt på dagen var kogningen af blodpølsen, og da var alle tilstede, børn som voksne, lærlinge som svende. Det var jo efter fyraften, og nu gjaldt det hvem der kunne spise mest, det var gerne en af lærlingene. Alle fik lov at spise så meget de ville af den varme pølse.

Efter slagtningen kom julebagningen, den var ikke mindre spændende, da vi alle fik lov at få et stykke dej at forme til en eller anden figur, mand, kone, hest osv., men undertiden blev dejen jo lidt sort for de mindste, før de blev færdige, så mor måtte forme et nyt stykke dej for dem.

Efter bagningen kom rengøringen ude og inde. Alt skulle skinne i julen, så lysene rigtig kunne stråle, og så til allersidst lillejuleaften kom alle vi børn i bad og fik helt nyt linned og nattøj på. Efterhånden som vi var færdige blev vi stillet på række, thi når vi alle var færdige, skulle vi ind at vise far, hvor fine vi var i det nye nattøj. Så marcherede vi på række ind til far og så i seng. Det kneb jo lidt med at falde i søvn, vi skulle jo drøfte dagen derpå, så skulle far jo hente juletræ og vi skulle hjælpe at sætte det på fod, og gaverne var vi jo også optaget af.

Dagen til juleaften fik alle lærlinge og svende, som havde deres hjem, fri. De, som ingen hjem havde, fejrede jul i vort hjem sammen med os, ingen skulle føle sig ene juleaften. Om eftermiddagen til juleaften var alle, som kunne undværes og som var store nok dertil med far i kirke, medens mor ordnede julemaden. Kl. 6 spiste vi middag, der bestod af flæskesteg, ribbenssteg og medisterpølse med kartofler og rødkål, bagefter fik vi dessert, risengrød med svesker og flødeskum, en ret jeg for resten aldrig har fået andre steder end i mit hjem, men den smager ganske dejlig og er lettere fordøjelig end risengrød alene.

Efter at bordet var ryddet hjalp svende og lærlinge den unge pige med opvasken og med at holde styr på os, mens far og mor pyntede juletræet. Alle vi andre måtte ikke se det, før det var tændt. Når døren så gik op, tog vi alle hinanden i hånden og gik omkring juletræet, medens vi sang julesalmer. Derpå fik alle deres gaver, der i mit hjem altid bestod af nyttige gaver. Men alle fik gaver. Så læste far juleevangeliet og der blev uddelt godter, der bestod af hassel- og valnødder samt æbler og konfekt. Efter godterne kom vi børn i seng, og de voksne sluttede aftenen med en kop kaffe.

Juledag var far og mor altid i kirke og ellers gik dagen stille og rolig. 2. juledag samledes unge og gamle fra hele sognet til fællesjuletræ i forsamlingshuset, hvor der uddeltes godter til alle tilstedeværende børn, og så legede unge, gamle og børn til kl. 12 og så gik hver til sit.

De følgende aftener mellem jul og nytår tilbragtes sammen med familiens omgangskreds i de forskellige hjem, så hos en så hos en anden. Men en regel var det overalt i julen, at kortspil fandt ikke sted, men overalt samledes man i barnlig leg og morskab, og alle var glade og tilfredse dermed. En skik, som også knyttede sig til julen var, at ingen måtte bære julen ud, alle blev beværtede enten det var tigger, naboer eller andre, der havde ærinde i huset.

Vi bagte i den store ovn

Ingeborg Christiansen indsender i 1940 sine barndomserindringer fra en gård i Horndrup i Tåning sogn omkring 1905 til Dansk Folkemindesamling:

Det var først efter 1. december tingene tog fart; da begyndte gerne hovedrengøringen af hele huset på nær køkken og bryggers, som måtte vente til alle juleforberedelserne angående vask, slagtning og bagning var forbi; derefter fulgte storvask og strygning.

Så fulgte slagtningen af julegrisen. Denne dag blev imødeset med stor spænding, og var en meget travl dag fra tidlig morgen, da grisen måtte lade sit liv, til sen aften, når hele huset duftede af pølsemad af alle slags, leverpostej og andre dejlige sager, for til sidste at kulminere i den herlige spise, sorte pølser. Så fulgte den næste store forberedel-se, og måske den største, julebagningen.

Vi bagte i ”den store ovn”. Bagningen krævede ligesom slagtningen store forberedelser dagen i forvejen, brænde skulle slæbes ind i bryggerset og far måtte ind i ovnen for at lægge brændet til rette, efterse ventiler og have de fornødne redskaber i orden, samt til møllen for at hente melet, en tur, vi unger gerne ville med på. Dejen til rugbrød og sigtebrød skulle lægges aftenen før. Tidligt måtte vi op næste morgen for at tage fat på bagningen af brødet, julekager, småkager og de af os børn så skattede pebernødder.

Lige før jul kørte far og mor til købstaden for at foretage de egentlige juleindkøb, hvoriblandt der var indkøb vi var særlig spændte på. Et par dage før jul blev gåsen slagtet, men en så stor eller omfattende begivenhed som den med grisen var det naturligvis ikke.

Lørdagen før jul blev altid benyttet til fremstilling af pynten til juletræet. Æsken med pynten fra de foregående år blev taget frem og efterset, hvor meget der kunne bruges og hvad der skulle komplet-teres. Det var for os en højtidsstund, når mor kom med de kulørte glanspapir og begyndte at klippe hjertekurve, englestiger osv. Og vi fik lov at klistre og flette kurve.

Lillejuleaftensdag fik vi tidlig fri fra skole og dermed begyndte skoleferien. Om eftermiddagen gik vi med far i skoven for at hente juletræet og overværende nøje, at det blev sat på fod, og hvert år mente vi, at det var det smukkeste træ, vi endnu havde haft. Det var en stående regel, at klejnerne denne dag blev kogt, og så var der klejnefest om aftenen.

Endelig oprandt så juleaftensdag. Mens vi var ganske små var det den længste dag i hele året; det pyntede juletræ bag den lukkede dør gjorde sit dertil og vore tanker og tale drejede sig kun om det. Det var skik og brug hjemme, at al arbejde til julen var udført til juleaftensdag, så at man den dag kun havde det nødvendigste at gøre, karlene kørte roer ind, så at der var nok julen over, satte neg op til fuglene, frisk halm i hundehuset.

Kreaturerne og hestene fik et ekstra godt foder den dag. Dernæst skulle vi alle gøre særlig toilette inden middag kl. 6. Bordet var smukt pyntet og levende lys tændt. Middagen bestod altid af risengrød med saft og vand, gåsesteg med rødkål samt æblekage. Alle mødte vi frem den ene mere vandkæmmet end den anden, og i søndagsstadsen, alle så vi feststemte og betagne eller forventningsfulde ud , men når far så havde læst bordbønnen og mor sagt vær så god, da begyndte vi så småt at finde os selv igen. Efter middagen var der en lille pause, mens mor ordnede køkkenet og pigerne klarede malkningen. Da kom det store øjeblik, hvor træet skulle tændes og døres til dagligstuen åbnedes.

Først skulle træet beundres, så sang vi et par julesalmer, dernæst gik vi rundt om træet til tonerne af ”Højt fra træets grønne top”, så blev der gerne omdelt en lille gave til hver, og vi børn havde travlt med at få opklaret, om vi havde gættet rigtigt angående valget af julegaverne. Så kom alle godterne frem, hvor var det dejligt. Når vi så havde fået gaverne beset og sunget endnu en salme omkring træet blev der serveret kaffe med alle slags kager af julebagningen. Derefter underholdt vi os gerne en stund med et eller andet spil om pebernødder, for til slut at sige far og mor tak for en dejlig juleaften og gå til ro.

Julemorgen serveredes der stuvet hvidkål med sylte, bagefter kaffe med julekage. Juledag var det skik at alle sognets beboere var i kirke.
Eftermiddagen tilbragtes roligt hjemme, og tjenestefolkene havde fri.

Anden juledag benyttedes til familiebesøg enten nær eller fjern, og den dag skulle ungdommen i kirke og i øvrigt passe kreaturerne og andet nødvendigt på gården. I dagene mellem jul og nytår lå alt arbejde stille, var tjenestefolkene langvejs fra havde de gerne nogle fridage i den tid. Juleselskaberne florerede rigtigt. Havde man en stor omgangskreds kunne disse gæstebud vare langt ind i det nye år. Ved sådanne gilder var det bondekonernes stolthed at kunne overgå hinanden i kogekunst, navnlig hvis de kunne frembære en ret, der ikke tidligere var set der i kredsen, eller et nyt slags bagværk.

Indkaldelse til et sådant julegilde lød gerne, om man ville spise aftensmad en nærmere bestemt dag og klokkeslæt. Der blev så serveret adskillige varme retter for til sidst at slutte af med et slags koldt bord, alt sammen retter fremstillet af gris eller fjerkræ. Når bordet efter flere timers spisning var hævet, gik kvinderne gerne ind i dagligstuen og fik håndarbejdet og snakketøjet i gang og mændene slog sig på kortspil. Hen på aftenen blandedes selskabet dog gerne igen, og var der nogle, som kunne synge og der fandtes et klaver eller andet, der kunne spilles på, forløb gerne en del af aftenen med spil og sang. Senere på aftenen serveredes kaffe med husmoderens vellykkede bagværk.

Juleminder fra en af byens købmandsgårde

Der var selvfølgelig altid stor travlhed hos Skanderborgs handlende op mod jul.
Redaktør Jens Knudsen beskriver i 1961 i Aarhus Amtstidende om julehandlen hos købmand P. Nielsen ved ”Havet” (nuværende Adelgade 2), omkring år 1900. Her et lille uddrag:

I gæstestuen ved siden af butikken var der lagt en ekstra knot i kakkelovnen, thi termometrets kviksølv var kravlet nogle streger under frysepunktet, og der var faldet et let lag sne. Der var gasbelysning i butikken, og det sydede og suste i lampernes glødenet, der hyppigt måtte fornyes, når trykket på det lille gasværk i Vestergade steg og faldt.
I gæstestuen hang petroleumslampen midt over det store bord med tobakskassen, hvor ”Obels Melange” eller ”Canille knaster” stod til kundernes frie disposition.
Der kom også søværts kunder i P. Nielsens købmandsgård. Færge-mændene fra Båstrup og Skårup bragte fuldt lastede både til landings-pladsen ved Dagmarbroen, og de var ikke mindre lastede, når hjem-turen skulle finde sted. Den hjemlige produktion af sulemad blev suppleret op med mel og gryn, sukker og sirup, krydderier og belysningsmidler, klipfisk og ikke at forglemme ”pejteren” med de klare dråber til 23 øre flasken.
 

”Glædelig jul” – Hilsen med posten

Trykte julekort kom frem i 1860erne, men blev først almindelige omkring 1900, nogenlunde samtidig med, at julemærket blev introduceret.
Ideen til et julemærke kom fra postmester Einar Holbøll i 1904. Overskuddet fra julemærket gik til et antal såkaldte julemærkehjem for nødlidende børn.
Det danske julemærke var verdens første, og der udgives nu julemærker i mere end 125 lande.

Julemærket fejrer i år 100 års jubilæum. Det lille mærke er som nævnt et ærkedansk produkt i den lange række af importerede juletraditioner, der tilsammen udgør vores jul.

Rigtig glædelig jul !

Helle Reinholdt, Skanderborg Museum


SE OGSÅ JULEMÆRKER I 100 ÅR >>


<< TILBAGE


til toppen af siden

 

Skanderborg Museum | Information | Arrangementer | Faste udstillinger
Særudstilinger | Forskning | Kontakt | English