Skanderborg Museum
Adelgade 5, 8660 Skanderborg
Tlf. 8652 2499, Fax 8652 1198
email: info@skanderborgmuseum.dk


FORSKNING | ARTIKLER



Christian 4. og Skanderborg

- lidt byhistorie og to prægtige mønter
 

Artikel skrevet i andedning af Skanderborg Møntsamlerforenings 30 års jubilæum i september 2003

af museumsinspektør Helle Reinholdt, Skanderborg Museum

Frederik 2. (1559-1588) havde en meget nær tilknytning til Skanderborg. Den gamle middelalderborg, hvis ældste dele var fra omkring 1200, ændrede Frederik 2. til et tidssvarende slot i renæssancestil, der stod færdig i begyndelsen af 1570'erne.
Tæt ved Skanderborg Slot var efterhånden samlet en lille, permanent bebyggelse, som kongen skænkede købstadsprivilegier den 28. oktober 1583. Det blev starten på byen Skanderborg, hvis “ophjælp” således helt igennem kan tilskrives tilstedeværelsen af slottet med samme navn og slottets bygherre Frederik 2.

Christian 4.’s barndom og ungdom på Skanderborg

Frederik 2. holdt meget af Skanderborg Slot og opholdt sig ofte der sammen med familie, hof og venner. Slottets placering ved sø og skov gav plads for udfoldelse, og herfra udgik mange af den jagtglade konges udflugter til de midtjyske skove.
Frederik 2. førte dagbog i lange perioder af 1580'erne. Disse på mange måder usædvanlige notater giver os et indblik i den kongelige dagligdag, hvor små og store begivenheder blev optegnet side om side. I 1583 var kongefamilien flere gange i Skanderborg, og herom kan man bl.a. læse følgende:

1. januar. I dag var jeg med min Sofie og børn her på Skanderborg
2. januar. I dag drog jeg til Kalbygård på jagt.
3. januar. I dag drog jeg til Silkeborg, der kom min Sofie og min søn Christian også.
4. oktober. I dag lod jeg mig rense her på Skanderborg
12. oktober. I dag drog jeg til Skanderborg igen.
14. oktober. I dag drog jeg til Hem. Jagt.
15. oktober. I dag drog jeg til Nedenskov.
16. oktober: I dag drog jeg til Engetvedgård. Samme dag fik jeg malet i Rye mølle.
19. oktober: I dag drog jeg med min Sofie til Skanderborg igen...
Den 1. januar 1584 kan man læse: I dag var jeg med min Sofie og børn her på Skanderborg. I dag målte jeg Christian og Ulrik, hvor lange de var.

Sådanne dagbogsnotater giver bl.a. et glimt af Frederik 2. som en interesseret og omsorgsfuld far. Prins Christian (senere kong Christian 4.- 1588-1648) var født i april 1577, og således 6 år gammel, da familien er på Skanderborg Slot og faderen nytårsdag 1584 måler højden på ham og broderen.
Prins Christian besøger Skanderborg Slot adskillige gange i løbet af sin barndom og ungdom. Mens faderen var særlig optaget af områdets skove, havde sønnen mere interesse for søerne. Ifølge ligprædikenen over Christian 4. lærte den unge prins sømandskab på et orlogsskibs-lignende fartøj på Skanderborg Sø.
Skibe på Skanderborg Sø omtales flere gange i prins Christians tid. I 1584 kan læses om et “Rostocker-skib”, som i længere tid har ligget ved Skanderborg Slot. Skibet var sikkert erhvervet af prins Christians morfar, hertug Ulrik af Mecklenburg, under dennes stridigheder i Rostock i august 1583. Skibet er så fragtet på vogn til Skanderborg og sat i stand til sejlads på søen.
Få år senere høres igen om skibe på Skanderborg søerne. I 1587 blev der bygget en “brandjagt”- et fartøj med råsejl og lette kanoner. Netop i begyndelsen af 1587 opholdt prins Christian og den øvrige kongefamilie sig på Skanderborg, og prinsen har måske ved den lejlighed været på sejlads med det lille orlogsskib.
Også i Christian 4.’s kongetid var der skibe på Skanderborg Sø. I 1604 omtales fem “store skibe” ved slottet, og i 1608 kom der flere til. I 1617 dirigeres skibene til den lille Æbelø ud for slottet, og to år senere hører vi om endnu et skib på bedding i Skanderborg.
Sådanne småskibe skulle kaste glans over den kongelige bopæl, som det var skik i samtiden i bl.a. England, hvor kongebørnenes småskibe sejlede på Themsen.


Fig. 1. Skanderborg slot og by. Fra Resens atlas ca. 1677


Christian 4. og Skanderborg

I sin regeringstid opholdt Christian 4. sig en del på Skanderborg, og kongen kom til at præge både slot og købstad i det store såvel som i det små.
Som eksempel på sidstnævnte og som et kuriosum kan nævnes, at hofmesteren i år 1600 fik ordre til at sende nogle bolde til Skanderborg Slot til brug i “det nye boldhus”, som kongen havde ladet opføre for at kunne fornøje sig med boldspil. Et andet af kongens tidsfordriv foregik angiveligt i det såkaldte “drejerkammer” på slottet, hvor der formentlig har stået en drejebænk. I dette hobbyrum har kongen sikkert drejet figurer og andet i ædeltræ eller elfenben, en udfoldelse, som også kendes fra andre af kongens slotte, f.eks. Rosenborg.
Selve slottet får flere ændringer i Christian 4.’s tid. Til det større byggeri hører, at kongen i 1617-19 ændrede renæssanceslottet til en solid fæstning med jordvold, palisader, voldgrav og mur langs søen. På trods af de nye forstærkninger af både slot og by var nytten ringe, da Skanderborg skulle stå sin prøve. Da egnen blev besat af tyske tropper i 1627, blev Skanderborg indtaget uden nævneværdig modstand.
Også senere krige satte sine kraftige spor på Skanderborg. I 1643-45 var Danmark igen i krig med Sverige, den såkaldte Torstensson Fejde. Skanderborg Slot blev i den forbindelse hærget, som fremgår af synsforretningerne de følgende år. Alt metal var stjålet, bly fra vinduessprosser og blytage kunne bruges til støbning af kugler, låse og beslag af jern blev gjort til kanoner.
Resens Atlas fra 1677 viser Skanderborg Slot og by som en storstilet befæstning med volde og bastioner (fig. 1). Virkelighedens fæstning var uden tvivl mindre ambitiøs, selv om dele af slottet godt kan være sandfærdigt gengivet. Selve bybefæstningens udseende kan ikke dokumenteres, kun en mindre del af Christian 4.’s formodede byvold ved Skanderborgs vestlige udfartsvej er stadig bevaret.

To prægtige mønter fra Christian 4.’s tid

Christian 4.’s engagement i forskellige krige blev Skanderborgs ulykke. Slottet led stor skade i de urolige perioder, som også satte sit præg på byen.
Fra Chritian 4.’s krigsperioder stammer to af Skanderborg Museums prægtigste sølvmønter. Det drejer sig om en halvkrone i sølv, præget i 1619 og en sølvdaler præget i 1623. Mønterne, der er danefæ, blev i 1998 indleveret af to findere fra Skanderborg. Mønterne er siden hen udlånt af Nationalmuseet til Skanderborg Museum.

Fig. 2. Halvkronen svarer til dette eksemplar fra 1618. Skanderborg mønten har en diameter på 33 mm. Fra Kirsten Bendixen: Danmarks Mønt

Begge mønter er fundet uden for Skanderborgs historiske bykerne, den ene i en villahave ca. 2 km nord for Skanderborg Slotsbanke, og den anden blev fundet i forbindelse med nyt husbyggeri øst for Skanderborg Sø.
Efter fundet af de to store sølvmønter afsøgte Skanderborg Museum fundstederne med metaldetektor for at afklare, om mønterne var del af større fund. Der viste sig ikke yderligere fund, og mønterne må på den baggrund betragtes som enkeltfund.
Halvkronen (fig. 2) har på forsiden den stående, kronede konge med scepter og sværd samt omskriften: DANIA*CHRISTIANVS*IIII*D:G*. På bagsiden kongekronen og omskriften: REX*NORVEGI*VANDAL*GOTORV*Q*. årstallet 1619 og bogstaverne R.F.P., der er en forkortelse for kongens valgsprog: REGNA FIRMAT PIETAS, Fromhed styrker rigerne. De tre bogstaver blev dog også tolket som: Riget Fattes Penge!
Denne store sølvmønt indgår i en serie af dobbelt, enkelt, halv og kvart krone, indført i 1618. Mønten er i øvrigt undervægtig i forhold til sin pålydende værdi,- den kendte måde for den regerende konge at skaffe sig ekstraindtægter.
Daleren (fig. 3), der er præget i 1623 i hertugdømmet Braunschweig-Lüneburg-Harburg, har på forsiden hertug Wilhelms (1603-1642) portræt med strutkrave og kniplinger. Omskriften: DUX*BRUN*ET*LUNBUR*WILHELMUS* D:G. Bagsiden viser hertugdømmets våbenskjold, et firedelt skjold med tre prydelser over. Desuden omskriften: PROVIDEBIT 1623 DOMUNUS.

Fig. 3. Sølvdaleren fra 1623. Diameter på 42 mm.

Hertugdømmet Braunschweig-Lüneburg-Harburg ligger i Nordtyskland i nærheden af byen Hannover. Hertugdømmet var fremkommet ved en af de utallige arvedelinger af hertugdømmet Braunschweig, hvor alle sønner af en afdød hertug fik sit eget lille territorium.
Større, udenlandske mønter som denne daler var i samtiden lige så almindelig i omløb, som de egentlig danske mønter.

Afslutning

Både Frederik 2. og Christian 4. var tæt forbundet med Skanderborg og omegn. Begge konger satte deres afgørende fingeraftryk på byen og slottet Skanderborg, i fredstid og i krigstid. De prægtige sølvmønter, hvem end der har tabt disse, må betragtes som effekter fra en tid, hvor Skanderborg måtte bøde for Christian 4.’s berømmede krigslyst.
- De to flotte sølvmønter er udstillet på Skanderborg Museum.

 

<< TILBAGE


til toppen af siden

 

Skanderborg Museum | Information | Arrangementer | Faste udstillinger
Særudstilinger | Forskning | Kontakt | English