FORSIDE ENGLISH TURISTINFORMATION KORT SØG SIDSTE NYT

     
Klostermølle Naturcenter

Klostermølle Naturcenter
Klostermøllevej 48, Voerladegård
8660 Skanderborg



Voer Kloster - Klostermølle i middelalderen

Benediktinermunke grundlagde sandsynligvis Voer Kloster omkring 1050-1100. Det er opfattelsen, at Voer Kloster var blandt Danmarks tidligste klostre.

Placeringen af Voer Kloster i området vest for Mossø er ikke tilfældigt. Her er benediktinernes idealkrav opfyldt. Stedet er øde og uforstyrret, og området er et godt og varieret landbrugsland. Gudenåen sikrer ferskvand, er en væsentlig færdselsåre, og åen og søerne giver rigeligt med fisk. Ved Mossø er der fremragende muligheder for at udnytte Gudenåens vandkraft.

Det er sandsynligvis munkene på Voer, som træffer beslutning om at etablere den ca. 1.300 m lange dæmning ved foden af Sukkertoppen. Dæmningen tvinger - fra stedet, som kaldes Riværket - Gudenåen ind i en kanal langs deltaområdet Klosterkærs sydlige grænse. Derved opstår et fald, som kan drive en vandmølle - Klostermølle.
 

Kort udarbejdet af Bendt Nielsen (bn@bn-tegnestue.dk)


Voer Kloster er et af de betydeligste herreklostre frem til reformationen i 1536.
Et herreklosters økonomiske fundament er det jordegods, klosterbrødrene eller andre har skænket det. Det enkelte klosters jordegods bliver udvidet ved opkøb, testamentariske gaver og betaling for sjælemesser.

Til Voer Kloster hører ved reformationen adskillige ejendomme i Voer, Nim, Tyrsting, Bjerre og Hatting herreder samt 5 sognekirker: Voer, Sønder Vissing, Yding, Bryrup og østbirk. Desuden har klostret jordbesiddelser i Thy, på Mors og i Sønderjylland. Klostrets fæstebønder betaler afgifter til klostret i form af landbrugsprodukter, som bliver opmagasineret i ladegårde før det videresælges, forædles eller anvendes af klostret. En af klosterets ladegårde lå i landsbyen Voerladegård.

Katost Efter reformationen i 1536 blev alle Søhøjlandets klostre nedlagt - og i 1561 blev Voer Kloster revet ned. Stenene blev brugt som byggemateriale til Skanderborg Slot, som kongen var i færd med at udbygge og befæste. 

Rester af munkesten og en spændende flora af lægeurter mellem de eksisterende bygninger på Klostermølle vidner om munkenes aktiviteter i området.

Katost er der forskellige arter af.
Deres medicinske anvendelse var ret alsidig: Mod forstoppelse, dysenteri, til ammende kvinder og mod betændelse i mund og hals m.m. Katost brugtes også i køkkenet som salat og kålplante, og den indgår stadig i det ægyptiske køkken.


Gudenåen og Klosterkær

Klosterkær er et floddelta med mange små vandløb. Det var munkene, der fra Riværket til Klostermølle etablerede den ca. 1,3 km lange dæmning, som tvang Gudenåens løb ind i en kanal langs Klosterkær. Ved klostret blev der skabt et vandfald, som kunne trække en vandmølle.

Foto: Bendt Nielsen (bn@bn-tegnestue.dk)

 

Skanderborg Museum | Øm Kloster Museum | Gl.Rye Mølle | Ferskvandsmuseet