FORSIDE ENGLISH TURISTINFORMATION KORT SØG SIDSTE NYT

     
Gl.Rye Mølle og Træskomuseum

Gl.Rye Mølle og Træskomuseum
Møllestien 5, Gl.Rye, 8680 Ry
Tel. 86 89 86 75
E-mail: gl-rye-moelle@post.tele.dk


MØLLEN | TRÆSKOPRODUKTION | FLYVEPLADSEN

GLASFREMSTILLING | HIMMELBJERGSOUVENIRS | PETRINE | VIDEOBIOGRAF


Bageovnen ved Gl.Rye Mølle

Der har gennem tiderne ofte været tilknyttet et bageri til mølleriet og i 1997 opførtes en fritliggende bageovn ved Gl.Rye Mølle. Efter research ved den fritliggende Kølvrå-ovn på Herning Museum og ovnen i Bundsbæk Mølle, Skjern-Egvad Museum, blev bageovnen i Gl Rye tegnet og bygget.

Grundplan af ovn Opstalt af ovn
Ovnen er bygget på en sokkel af sand og kampesten. De 40 cm tykke vægge er lavet af munkesten klinet med ler. I loftet er lavet 2 trækkanaler, som bringer røgen fra bagest i ovnkammeret til skorstenen, som er lige over ovnlugen. Selve ovnkappen er dækket med jord og græstørv for at beskytte murværket mod vind og vejr.

På bagedagen tændes der op så tidligt som muligt med tørt løvbrænde. Alt efter hvor våd ovnen er, hvor koldt det er i vejret og hvor intensivt der fyrres, opvarmes ovnen i 2½-3 timer. Ovnen er varm nok når "æ svoot man æ a æ own", som man siger i Vestjylland, d.v.s. at soden er brændt af ovnkappen og stenene ser hvide ud. Nu rages gløder og aske ud med en dertil indrettet skraber og bunden tørres/fejes ren. Trækkanalerne klines til med et par sten og fugtigt ler og ovnen "hviler" nu ca. en time, hvor varmen fordeler sig i ovnmassen. Man kan begynde at bage når en håndfuld mel smidt ind i ovnen ikke bliver sort i løbet af 1 minut !

Der startes nu med at bage det som skal have den hårdeste varme og så fremdeles til man når til kyskagerne som kun skal tørres ved meget svag varme. I realiteten vil det sige at først bager man den finere og fede hvededej og småkager, dernæst franskbrød og grovbrød, så rørekager og til sidst rugbrød inden marengs og tvebakketørring.

Bageovnen

På Gl.Rye Mølle bages der af og til gammeldags håndæltet rugbrød. Det har i århundreder været den væsentligste næringskilde i Danmark. Rugen var den mest velegnede kornsort til det danske klima. Den blev overalt behandlet med stor ærbødighed. Der blev aldrig, hverken vinter eller forår gået tværs over en rugmark og vi kender alle fra Jeppe Aakjærs: "Nu er det længe siden" hvor der står: "Først bredte mor et klæde så ømt som nogen højtidsdug; der måtte ingen træde med sko i høstens rug."
Der var mange måder at slå dej op til rugbrød alt efter egn og bagetradition i den enkelte familie. Nogle steder skoldede man rugen inden syrning ved hjælp af surdej fra sidste bagning. Andre steder startede man med at røre dej 3-4 dage inden bagningen. Der var mange faktorer som man skulle tage højde for, for at få et godt udbytte af bagningen. Det var afgørende at vide noget om rugens kvalitet, som var meget forskellig efter hvordan vækstbetingelserne havde været. Man skulle kende sin surdej og vide hvordan den virkede og man skulle tage højde for årstiden og vejret på bagedagen.
På selve bagedagen skulle rugbrødsdejen æltes tidligt på dagen. Dejen blev delt op i store klumper beregnet til 2-3 brød. Disse skulle æltes ½ time hver og derefter blev brødene formet og der måtte ikke være revner i. Efter 5-6 timers hævning og når ovnen var klar blev brødene sat ind med en skyssel og skulle nu bages 2½-3 timer alt efter hvor meget varme der var tilbage. Bagekone
<< TILBAGE Til toppen af siden

 

Skanderborg Museum | Øm Kloster Museum | Ferskvandsmuseet | Klostermølle