Gl.Rye Mølle og Træskomuseum

Gl.Rye Mølle og
Træskomuseum

Møllestien 5, Gl.Rye, 8680 Ry
Tel. 86 89 86 75
E-mail: grm@ecomuseum.dk


Møllen

 

Gl.Rye Mølle

Gl.Rye Mølle blev bygget i 1872 af kromand Jens Petersen. Den fri næringlov af 1852 var kort forinden blevet vedtaget og det var nu muligt for alle at nedsætte sig som møllere uden næringsbrev. Overalt havde vandmøller været de almindeligste, ikke mindst her ved Ry, hvor der i århundreder har ligget Rye Mølle ved Gudenåen, men nu tog en del selvejere initiativ landet over til at får bygget mindre vindmøller.

Selvom der i Midtjylland kun er en middelvindhastighed på ca. 4 m/s har man alligevel vurderet at det kunne være en fordel at udnytte vindkraften herinde i landet.

 

Møllen er en hollandsk gallerimølle eller hattemølle med manuelt krøjeværk. De nuværende 18 meter lange vinger blev lavet i 1962-63 af douglasfyr fra Linå Vesterskov og er til kludesejl. Tidligere vinger var såkaldte "klapsejlere". Møllebygningen er beklædt med hvidmalede lærkespåner. Tidligere har beklædningen være tjæret pap.
Hatten er møllens hjerte. Her sker kraftoverføringen fra vingerne/hatteakslen via kronhjulet til den lodrette hovedaksel (kongevellen). På stjernehjulsloftet ligger et vandret træhjul på ca. 3 m i diameter. Her kan mølleren koble de forskellige kværne på alt efter vind og behov.

 Kværnloftet. Tryk på billedet for at se det i stor størrelse Kværnloftet er møllerens vigtigste arbejdsrum. Her har oprindeligt været 2 stenkværne, 1 valse og diverse andre "maskiner" bl.a. en blandemaskine til hønsefoder. Stenkværnen består af en "ligger"; den underste sten og en "løber"; den øverste sten. Møllestenen skulle jævnligt bildes, d.v.s. at rillerne i stenene skulle uddybes. Til dette havde mølleren specielle bildehamre. Møllen bliver bremset af eet metalbånd (persen), som omslutter hattehjulet og som bliver betjent fra omgangen.
 
Mølleren brugte lang tid på at svikke sejl på møllen, alt efter hvor meget vind der var og at dreje(krøje) vingerne op mod vinden hvis venden drejede. Det siges at mølleren altid havde en tydelig fornemmelse for hvor vinden kom fra og om det kunne tænkes at den pludselig ville dreje, for så var det med at være rask i vendingen ellers kunne det få galt. Hvis vingen kom i "bagvind" kunne de ikke bremses med persen og det var en farlig situation. Kværne og andet  Svikning
apparatur kunne blive ødelagt og i værste fald kunne vingerne blæse af eller den høje fart kunne sætte møllen i brand.

Mølleren i Gl.Rye har dog ikke syntes at det var umagen værd at indføre selvsvikning eller selvkrøjning. Sandsynligvis fordi det nye ville være for omkostningsfuldt i forhold til hvad det kunne indbringe.

Dieselmotor Omkring århundredeskiftet anskaffede mange vindmøller sig en dieselmotor eller en petroleumsmotor for at kunne "køre" i stille vejr. Gl.Rye Mølle har haft en dieselmotor fra maskinfabrikken Møller & Jocumsen i Horsens.

Møllerens løn for at male korn var hans vigtigste indtægt. Til at afmåle indtægten brugte han en toldekop, som indeholder en attendedel skæppe.
I praksis var det en kobberkop med håndtag.

Efterhånden som der oprettedes andelsfoderstoffer blev den lokale møllers eksistensgrundlag mindre og mølleren i Rye blev forhandler af foderstoffer og supplerede sin indtægt med at save tømmer og brænde på møllens savværk.

Til toppen af siden

Møllens Data

 

1872 Møllen opføres af Kromanden Jens Petersen. Opførelsesprisen var ca. 7000 kr. Året efter overtager Jens Jensen møllen i forpagtning.
1896 Jens Jørgensen forpagter møllen, og driver den frem til 1940.
1903 Jens Jørgensen køber Rye Mølle.
1922 Anskaffes der en petroleumsmotor som supplement til vindmøllen.
1924 Savværket bygges øst for møllebygningen og drives af vindmøllen eller petroleumsmotoren.
1927 Ansættes Møllersvend Thorvald Jensen, 19 år gammel.
1931 Ny dieselmotor anskaffes, en 20 HK "Mias" motor.
Senere installeres jævnstrømsmotor, men den er meget dyr i drift,
en Kwt. kostede ca. 50 øre.
1931 Opføres kornmagasin på sydsiden af møllebygningen, samt hestestald til kundernes heste.
1940 Jens Jørgensen dør på grund af påkørsel af løbske heste ved møllen.
1940 Thorvald Jensen forpagter møllen, og køber den i 1948 af Jens Jørgensens arvinger.
1949 Møllen rammes af et lynnedslag, der beskadiger vinger og kongevellen. Den fungerer her efter ikke mere som vindmølle.
1952 Flyttes en gammel mandskabsbarak fra Rye flyveplads til møllen og bruges til kornlager.
1961 Møllen får nye vinger og bliver malet hvid, så den kommer til at ligne Dybbøl Mølle.
1965 Nybygning med kornsiloer og tørreri opføres.
1980 Forretningen sælges til P.P. Hedegaard og bygningerne lejes ud.
1982 Superfos køber firmaet P.P. Hedegaard og i 1984 lukker forretningen på Gl. Rye Mølle.
1989 Stiftes Gl. Rye Møllelaug, og køber møllen i 1990
1990 Døde den sidste Møller Thorvald Jensen, Den 21 Juli.
1994 I efteråret bliver Kongevellen skiftet, pris 25000 kr.
1995 Blev der syet nye sejl til vingerne, pris ca 14000 kr.
1995 Søndag den 18 Juni, kører møllen igen for vindkraft, efter 46 års stilstand.
 

 

Gl.Rye Mølle og Træskomuseum | Information | Arrangementer | Faste udstillinger
Særudstillinger | Litteraturhenvisninger | Brochurer | English | Kontakt