Ferskvandsmuseet
Siimtoften 18, 8680 Ry
Tlf. 8689 0199

E-mail: fmr@ferskvandsmuseet.dk

LUK VINDUE

Udskrevet den


Faste udstillinger

Ferskvandsmuseets faste udstillinger findes i en smuk træbygning på Poul Steffensensvej - nær bådhavnen i Ry.

Udstillingen er opbygget ud fra 3 temaer: Geologi (områdets dannelse), natur og kulturhistorie. Her kan den besøgende i akvarier, montrer og plancher få viden om, hvordan Det midtjyske Søhøjlands dyr og plantearter har tilpasset sig livet i og ved de ferske vande. Her er virkelig inspiration til selv at gå på opdagelse i den natur, der ligger lige uden for museets dør.

Geologi

Ved den endelige afsmeltning af istidens ufatteligt store gletsjere for 12.000 til 15.000 år siden bliver kolossale mængder af ler, sand, grus og sten ført til vort område. Disse materialer har isen med en uhyre kraft høvlet af Skandinaviens klippemassiver og derefter transporteret mod syd og vest. Helt utrolige mængder af smeltevand søger afløb i retningen af Atlanterhavet og omdanner landskabet ustandseligt, indtil isen er helt forsvundet for ca. 12.000 år siden.
Med vegetationens indtog får Det midtjyske Søhøjland sit nuværende præg. Istidens spor kan stadig opdages overalt under vegetationens lette slør. Bjerge, bakker, daler, plateauer, bassiner, søer og huller skyldes smeltevandets frembrusende energi. En energi og kraft, som det er vanskeligt at forestille sig i dag, hvor Gudenåen roligt løber i sin leje.

I Ferskvandsmuseets udstilling indgår en sten, hvis overflade er sandblæst under de iskolde storme ved gletsjerens fod. Værd er det også at se på de mange kampesten i udstillingsbygningens sokkel. Hver for sig kan de spores tilbage til et område i Norge, Sverige eller Finland. De er dermed vores vidner om landskabets opståen.

 

Natur

Livet i de ferske vande

Vand er nødvendigt for alt liv på jorden. Ferskvandsmuseet viser sider af det meget rige og alsidige dyre- og planteliv, der eksisterer i de ferske vande og vådområder.
I udstillingen får man en forståelse af, hvordan de forskellige arter er tilpasset livet i og ved ferskvand.

Man får inspiration til selv at gå på opdagelse i "ferskvandsnaturen" - lige uden for museets dør.

Akvarier
Det ene akvarium rummer rovfisk som gedde, sandart og ål. Det andet akvarium rummer fredsfisk som knude, brasen og skalle.
Mange fisk er nataktive. Det kan de besøgende opleve ved selvsyn, når Ferskvandsmuseet har aftenåbent.

De ferske vandes kulturhistorie

I Det midtjyske Søhøjland er der et tæt samspil mellem natur og kultur. Det har givet mange ændringer i landskabet.
Siden vikingetiden er der ændret på vandstanden. Munkene på klostrene i Det midtjyske Søhøjland byggede de første vandmøller, som udnyttede vandkraften i Gudenåen.
  
Der var opstemninger af vandet ved Vilholt Mølle, Klostermølle, Vosgårde, Fuldbro Mølle og Rye Mølle. I 1990-erne er der etableret faunapassager ved Klostermølle og Rye Mølle, således at fisk og smådyr kan passere forbi.
I 1921 blev Tangeværket, i forbindelse med en nyanlagt opstemning af Gudenåen, taget i brug til produktion af el. Indtil da var åen også en vigtig "vandvej". Der var en livlig pramfart fra Silkeborg til Randers Fjord - specielt i perioden 1853-1920.
             
På Ferskvandsmuseet vises forskellige tiders fiskemetoder. 
Bl.a. er der en udstilling om isfiskeri. 
Her fortælles desuden om kolpefiskeri, der er enestående i Danmark.

I udstillingen berettes desuden om vandmøller og lokal produktion af sivsko.

Samspil og modspil

Mennesket griber ind og forandrer vandets naturlige kredsløb og dets indhold af stoffer. Det sker f.eks. ved vandindvinding, dræning, opstemning og udretning af vandløb og ved udledning af forurenede stoffer fra husholdninger og produktionsvirksomheder.
   
De regulerede åer og søer er modtageplads for renset spildevand, men der er stadig problemer med f.eks. ophobet fosfor i søerne. Ophobningen af fosfor skyldes udledning af urenset eller dårligt renset spildevand - fortrinsvis fra før 1980. Dengang begyndte amterne at føre et skrappere tilsyn efter, at der var blevet fastsat kvalitetsmål for udledning fra rensningsanlæggene til vandløb og søer (recipientkvalitet). Det forventes at tage op imod 25 år, før ophobningen af fosfor er væk. Det er dog blevet meget bedre i de senere år, hvilket kan konstateres ved at betragte sigtedybden i vandet.