Ferskvandsmuseet

Et specialmuseum for de ferske vandes
natur- og kulturhistorie på Siimtoften


Udskiftningskort for landsbyen Siim, 1783

… hvor vand og land mødes, findes en bygning, hvori man lærer om vandets historiske betydning for landskab og mennesker samt inspireres til at gå ud at opleve og ved selvsyn se sammenhængen mellem natur og kulturhistorie…


Maj 2004
 


Introduktion

Siden december 2001 har bestyrelsen for den selvejende institution Ferskvandsmuseet, bestyrelsen for museets støtteforening og den nedsatte erhvervsfølgegruppe afholdt flere idémøder med det mål at udarbejde en forretnings- og handlingsplan for et nyt museum.

Den skal også ses i sammenhæng med prospektet "Ferskvandsmuseet på Siimtoften i Ry – i går, i dag og i morgen", som bl.a. dannede grundlag for byrådets beslutning om at stille et areal til rådighed for museet. I prospektet redegøres for bestyrelsens vision i 2001.

Forretnings- og handlingsplanen er en samlet overvejelse om muligheder, aktiviteter og fremtid for Ferskvandsmuseet - et specialmuseum for livet ved og i de ferske vande. Dette specialmuseum omfatter ud over museumsfunktioner aktiviteter som museumsskib Gl. Turisten, udendørs værksted for både, naturskolefaciliteter, guidede ture og rundvisninger.

Umiddelbart tænker man – når ordet museum nævnes - på et traditionelt museum med udstillinger opbygget over egne samlinger af genstande.
Det er Ferskvandsmuseet imidlertid ikke. I dette museum er det historierne og fortællingerne, som styrer formidlingen og udstillingen. Det er som et teater med de mange oplevelser i de forskellige forestillinger på repertoireplanen. Genstandene er som rekvisitter. De kommer i anden række og understøtter fortællingerne – frem for at bestemme dem.

Siimtoften er stedet!

Denne forretnings- og handlingsplan har som sin helt grundlæggende forudsætning, at det 17 år gamle Ferskvandsmuseum på havnefronten ligger det rigtige sted. Allerede i 1300-tallet krydsede man her vandet på en bro og et dæmningsanlæg. Lige siden har stedet været et krydsningspunkt. Derfor er Siimtoften også den helt naturlige placering for det inspirationsrum, som skabes her, og som vil virke fremmende for kulturen – ikke alene i Ry, men i hele Søhøjlandet. Lokalerne kan på skift anvendes af foreninger – også som et fælles udstillingsrum for kunst og kunsthåndværk i vinterhalvåret.

Bestyrelsen beskriver i planen desuden tanker om den fremtidige organisation, en handlingsplan og overvejelser om anlægs- og driftsøkonomi. Der forudsættes, at det nuværende niveau for kommunal støtte opretholdes.

Museets idé

På museet skal bl.a. fortælles om de sammenhænge, man ikke umiddelbart kan gå ud og se. I hvert fald ikke uden at være blevet opmærksom på dem og dermed gjort nysgerrig (man ser det, man ser efter!). Og så skal museet ellers inspirere til at gå ud i landskabet for at finde de oplevelser/spor, vores fortællinger handler om. Det er vigtigt at skabe en ny sammenhæng – dvs. en sammenhæng på kanten mellem vand og land, en sammenhæng mellem Museumsskibet Gl. Turisten, kaj/bolværk, trappe, museumsbygning, værksteder, udeareal og en parkeringsplads mod vejen Siimtoften.

Mission (derfor er vi her!)

Ferskvandsmuseet vil fortælle, hvorledes mennesker til alle tider har levet på vandets betingelser. Og hvordan livet til alle tider har formet sig som en kamp mod og i samarbejde med naturen: oversvømmelser, et dårligt afvandet net af veje og stier samt brønde, som løb fulde af okker, hvis der blev brugt for meget vand. Men også fortællinger om, hvordan vandløb og søer er blevet udnyttet som færdselsårer, reservoirer for fornyelige ressourcer af værdifulde ferskvandsfisk og som grundlag for engvandingsanlæg. Eller hvordan vandløb er opstemmet og udnyttet til produktion af vandenergi – og senest som recipienter for spildevand fra land og by.

Ferskvandsmuseet vil ikke fortælle disse historier i et mørkt og støvet museum:
Der skal trækkes linier ud i land- og vandskabet, hvor det vågne blik kan finde masser af vidnesbyrd om menneskets liv i samhørighed med de ferske vande. Budskabet er globalt, om end fortællinger om livet ved og i de ferske vande illustreres anskuet fra Søhøjlandet, således at det netop muliggør formidling af museets budskab lige uden for murene.

Vision (det vil vi!)

Ferskvandsmuseet er et natur- og kulturhistorisk specialmuseum, der indsamler, registrerer og bevarer genstande og viden med tilknytning til de ferske vande i Danmark. Gennem forskning og formidling skal Ferskvandsmuseet belyse tilstande og forandringer (hvordan har det været; og hvordan det har udviklet sig) i de ferske vandes natur- og kulturhistorie, regionalt, nationalt og internationalt.

Det skal ud over funktionen som dokumentationscenter være et videns- og formidlingscenter, som bygges op over interessante historier, der hjælper nutidens mennesker til at forstå, hvordan levevilkårene ved de ferske vande har udviklet sig gennem tiden. Derved belyses de dybe spor, som karakteristiske udviklings-tendenser og historiske episoder har sat. Det er vigtigt for forståelsen at få dem sat ind i den rette sammenhæng. I visionen indgår det at udbygge det museum, som er skabt siden 1986. Museet udvikles dermed til det natur- og kulturhistoriske tilbud, erhvervs- og turistfolk har efterlyst placeret i Ry.

Museet for de ferske vande – et specialmuseum

I Det midtjydske Søhøjland udgør søer og åer et særligt element i landskabet. Det østlige Midtjylland afvandes gennem Gudenåen og dens tilløb til Randers Fjord. De geologiske processer har skabt et overmåde varieret terræn, hvorigennem afvandingen foregår. I de største sænkninger er de store søer, afgrænset af Danmarks højeste punkter og gennemstrømmet af vandløbene. Skræntskovene afgrænser ådalene fra moræneplateauerne. På disse mere jævne arealer findes hovedparten af bebyggelsen og den moderne landbrugsproduktion.

Igennem tiden har mennesket udnyttet landskabet og dets ressourcer bl.a. landbrugsjord, træ, fisk og det strømmende vand som kraftkilde. Spor efter tidligere tiders udnyttelse ligger gemt overalt i landskabet, og tolkningen af disse spor og deres sammenhænge er på en måde kun lige begyndt. Der ligger således masser af spor og venter på en yderligere afdækning og arkæologisk undersøgelse.


Vilhelm Kyhn, 1886, "Ved Rye Mølle", Hirschsprungs Samling.


Infrastrukturen går ofte på tværs af landskabets elementer. Ved opstemningerne af vandløbene er der anlagt dæmninger, broer, møller og fiskegårdsanlæg, men også den krydsende færdsel gennem landskabet har langt tidligere fundet overgange og vadesteder. Disse knudepunkter eller krydsningspunkter i landskabet har tiltrukket sig særlig opmærksomhed og har været vigtige at eje/beherske, fordi de gav kontrol. Det betød magt, øget sikkerhed og indtægter (afgifter).

I Søhøjlandet har der været opstemninger og overgange mange steder i tidens løb. Nogle har haft kort levetid, mens andre har fungeret gennem århundreder. Blandt de betydeligste kan nævnes Klostermølle (Voer Klosters vandmølle ved Mossøs vestlige bred), møllerne ved Ring Kloster (Røde Mølle, Vestermølle, Skvæt Mølle m.fl.), Fuldbro Mølle, Vosgårdeanlægget, Salgårdeanlægget (Salgo/Salgårde), Faldgårdanlægget og Siimgårdsmølle/Rye Mølle-anlægget.

Vi ved i realiteten meget lidt om disse anlæg og deres betydning, men et er sikkert, at hele Søhøjlandet ville fremstå ganske anderledes uden disse. Bl.a. mener geologer, at vandspejlet i Mossø – Danmarks nu tredjestørste sø – ville være mindst halvanden meter lavere end tilfældet er i dag, hvis ikke vikinger, munke, konger og i nyere tid industrifolk havde sat arbejdere i gang med at bearbejde landskabet. Og i Søhøjlandet i særdeleshed en modulering af "vandskabet".

Umiddelbart er bygges museet op over 6 temaer: Søhøjlandet, opstemninger, vandreguleringssystemer, bådene, naturen (naturhistorien) og livet ved de ferske vande (kulturhistorien). Temaerne belyses så man får konkrete svar på spørgsmål som f.eks.:

  • Hvordan opstod Søhøjlandet – og hvorledes blev området egentlig dannet?
  • Hvordan – og hvorfor – opstemmede man vand og udnyttede dets kraft?
  • Hvordan – og hvorfor – regulerede man vandstrømme og –løb?
  • Hvorfor blev bådene bygget netop sådan? og hvordan kan man se, at de blev brugt til forskellige formål?
  • Hvordan – og hvorfor - ændrede menneskene gennem tiderne via forskellige indgreb naturen?
  • Hvordan – og hvor – levede stenalderens mennesker i området? og hvordan forbindes dengang med nutiden?

Det, der forbinder dem, er kulturhistorien. Menneskets stadige påvirkning af kulturlandskabet. En fortælling om både, deres udvikling og anvendelse i de forskellige tider og samfund, de har været en del af. Der er mange muligheder for at vælge den røde tråde i udstillingen. Det kan være en af de 6 hovedhistorier eller måske et kort over området - nutidigt eller det historiske Gylliams kort fra 1736. Det er oplagt at låne objekter til at fortælle om stenalderen.


Kortudsnit fra Gylliams Kort, Rye Mølle, prospekt fra Ferskvandsmuseet 2001.

 

Lokaleprogram

Lokale

Beskrivelse

Størrelse, m²

1.0. Foyer

Incl. butik, reception, toiletter og garderobe – kan anvendes i tilknytning til 2.0. som kulturtorv

100

2.0. Særudstilling

Bruges om sommeren af museet; og om vinteren som et lokalt kulturhus – evt. af kunstforening

150

3.0. Administration

Kontor til museumsleder

Kontor

Fælleskontor

Bibliotek

Personalerum

30

20

20

50

60

4.0. Permanente udstilling

 

300

5.0. Naturfags- og mødelokale

til skoletjeneste, formidlingsaktiviteter, møder og laboratorium

150

6.0. Værksteder

Placeres nær ved udstilling. Evt. fælles for de 3 museer i Ry kommune.

100

7.0. Nærdepot og nærmagasin

Fungerer også som nærmagasin.

100

8.0. Bådværksted (uden for museumsbygning)

 

100

9.0. Uopvarmet udstilling (uden for museumsbygning)

Genbrug af nuværende udstillingsbygninger

130

10. Den geologiske Have

   

Der er tale om et nybyggeri på netto 1.180 m² og med et tillæg på ca. 20 % svarer det til et bruttoareal på ca. 1.400 m². Det er forudsat, at magasin for større genstande fortsat er placeret andetsteds end på Siimtoften.

Måske kan museet bygges sammen med Ry Egnsarkiv. Tilsammen kan de 2 institutioner formentlig udvikle sig til det center, hvor egnens natur og kulturhistorie dokumenteres. Måske kan det bygges sammen med et nyt bibliotek, hvor der kunne være fælles anvendelse af udstillingsareal eller en sal. Måske kan der være tale om et medborgerhus, en restaurant, et nyt posthus – eller noget helt andet.

Udgifter

Museumsinspektør

37 t.

420.000

Formidler/designer

3913 t.

810.000

Serviceassistance

37 t.

360.000

Kontorass./regnskab og booking

37 t.

240.000

Medarb. I skånejob o.lign.

0

Diverse tillæg

4%

73.200

Lønninger i alt

1.903.200

Arrangementer

100.000

Samarbejde og netværk

50.000

Udstillingsaktiviteter

300.000

Vedligeholdelse

70.000

Drift af bygning

40.000

Markedsføring

100.000

Administrationsudgifter

150.000

Faglig supervision og bistand

90.000

Uforudsete omkostninger

50.000

Udgifter i alt

2.853.200

Indtægter

Publikumsindtægter

1.850.000

Booking og museumsskibet Gl. Turisten

30.000

Guidede ture og formidlingsaktiviteter

45.000

Aktivitetsdage

30.000

Overskud fra café og museumsbutik

50.000

Udleje af lokaler til foreninger og sponsorer

25.000

Kommunalt tilskud

500.000

Statstilskud

190.800

Tilskud til formidler (70% af 360.000 kr.)

252.000

Øvrige tilskud

15.000

Projektarbejde

50.000

Indtægter

3.037.800

Overskud

184.600

Museets oplæg til forretnings- og handlingsplan er udsendt i høring. Når høringssvarene fremkommer, bearbejdes oplægget. Forretnings- og handlingsplan sendes til Ry Kommune.

Ry Byråd traf den 11. december 2001 følgende beslutning: Det besluttes at udmatrikulere en grund på 7.000 m² på Siimtoften til Ferskvandsmuseet med en placering som forelagt for Økonomiudvalget den 3. december 2001, med en vestlig afgrænsning mod havnefronten mellem trafikhavnen og Ry Marina i en bredde mod havnen på min. 90 m ved top af skrænt.

Endelig kontrakt om lejemål og udmatrikulering af grunden sker om 3 år regnet fra 1. januar 2002, såfremt Ferskvandsmuseet fremlægger en handlings- og forretningsplan for museumsbyggeri. Ferskvandsmuseet skal årligt på dialogmødet med Kultur- og Voksenudvalget fremlægge en status for overvejelser om og udvikling af museumsbyggeri.

Det areal, der er tale om, er vist på en skitse fra Ry Kommune:

 

Areal til nyt museum og kajplads for
museumsskibet Gl. Turisten.

Kort fra Ry Kommune.

Det anførte areal på ca. 7.000 m² er et omtrentligt areal, som vi planlægger museet og dets nære omgivelser ud fra. Der kan foretages justeringer. Vi ser gerne en samlet planlægning for hele Siimtoften. Der kan således tænkes bygget ind over skel eller sammenbygning med anden institution.

Denne tekst er skrevet på baggrund af oplægget til forretnings- og handlingsplan, maj 2004.

SE HELE RAPPORTEN SOM PDF-FIL HER>>

 

Information | Arrangementer | Faste udstillinger | Særudstillinger
Forskning | Brochurer | Links | Besøgssteder | English