Ferskvandsmuseets forside

Ferskvandsmuseet
Købmandsgården 1, 8680 Ry
Tlf. 8689 0199
E-mail:fmr@ferskvandsmuseet.dk


ARRANGEMENTSKALENDER


BILLEDER FRA TEMADAGE

Mærkelige smådyr d. 25. juni 2004


Sommerens første temadag på Ferskvands-museet handler om pudsige, sjove og mærkelige dyr fra land og vand.

Larver af vårfluer har en blød bagkrop, som er en lækkerbidsken for mange dyr. Som værn mod fjender, bygger mange arter huse af pinde, småsten, blade, mos eller sågar sneglehuse, der ofte rummer levende snegle. Andre laver spind, der leder tanken hen på alt fra nissehuer og svalereder til konvolutter, brilleetuier og gammeldags pladespillere !

Et kig i stereoluppen afslører et lillebitte dyr fanget i en vanddråbe...

...en enøjet vandloppe, der har fået sit latinske navn, Cyclops, efter Kyklopen - den enøjede kæmpe fra Odysseus. De to udvækster i dyrets bagende er ægsække.

Svampe er mange ting. Længst til venstre ses et såkaldt hekseæg, der udvikler sig til en stinksvamp og til det vi normalt forstår ved en svamp. I midten ses et svampedyr, der tidligere blev regnet med blandt svampene,  under navnet slimsvampe, men som nu er placeret sammen med de encellede dyr, protozooerne. Svampedyr er i stand til at bevæge sig (dog meeget laangsomt). Længst til højre ses det tørre skelet fra en koloni af dyriske svampe, der, ligesom os mennesker, tilhører riget flercellede dyr.

Billelarver, især larver af vandkalve, er nogle af de mest glubske smådyr i ferske vande. De går gerne i klinch med haletudser og fiskeyngel, der er meget større end dem selv.

Fotos: Lars Skipper

 

Kødædende planter d. 2. juli 2004:

Der kendes i størrelsesordenen 420 arter af kødædende planter i verden. Af disse findes en halv snes i Danmark.
Enkelte af disse kan findes i omegnen af Ry.

Tre arter soldug forekommer i Danmark. Den almindeligste er Rundbladet Soldug, der ikke er sjælden i omegnen af Ry og af og til forekommer i så stort antal, at de med deres røde blade farver dele af landskabet rødt. Soldug fanger insekter og andre smådyr vha. klæbrigt slim på bladene. Dyrene lokkes til af de glinsende blade og når de lander på disse hænger de uhjælpeligt fast i de klæbrige dråber. I ro og mag lukker bladet en smule sammen om byttet og begynder at udskille en fordøjelsesvæske, der langsomt opløser dyret, så det kan optages af planten. Det tørre hudskelet kan dog ikke fordøjes og bliver blæst væk eller skyllet væk af regnen.

Danmark huser en håndfuld arter af Blærerod. Disse planter har ingen rødder, men flyder rundt i vandet i smådamme o.lign. På bladene findes nogle små blærer med en lille klap og nogle hår. Vandet i blærerne pumpes ud, så der dannes et undertryk. Når et lille dyr rører hårene på blæren åbnes klappen og dyret suges ind i blæren på en brøkdel af et sekund. Klappen lukkes igen og i løbet af kort tid dør dyret af luftmangel og bliver fortæret langsomt af planten. Tilstedeværelsen af blærerod afsløres om sommeren, når planten sender sine elegante gule blomster op over vandoverfladen.

Den tredje og sidste gruppe af insektædende planter i Danmark udgøres af arten Vibefedt. Denne art lever fortrinsvis i vældprægede kalkrige kær, en naturtype, der er i voldsom tilbagegang i Danmark pga. især gødskning og dræning. Vibefedt har slimede blade og fanger sit bytte på samme måde som soldug. Bladene ruller sig ofte lidt sammen når de har "bid", men dette har tilsyneladende ingen betydning for selve fordøjelsen. Vibefedt har tidligere været brugt til fremstilling af ost og tykmælk, da slimen på bladene har den egenskab at kunne få mælk til at stivne. Bladene har desuden været benyttet til heling af sår på kreaturer.

En anden måde at fange dyr på, er vha. kandeformede fælder. Flere fjernt-beslægtede grupper af kødædende planter benytter denne type fælder. De mest kendte er kandebærere, der overvejende findes i tropisk Asien. Enkelte arter har temmelig store kander og der går historier om, at man har fundet rotter og sågar en abeunge i kanderne fra disse planter. En anden type af kødædende planter med kander er Trompetblad, eller Fluetrompet. Denne slægt består af en halv snes arter, med oprindelse i USA. I de senere år er individer af denne slægt imidlertid fundet flere steder i Danmark, hvor de må formodes at være udplantet eller udsået af "velmenende" personer. Det bør dog på det kraftigste frarådes, at man introducerer arter i den danske natur på denne måde, da det ofte kan have katastrofale følger for den oprindelige flora og fauna. I bl.a. Irland har Trompetblad dannet store vildtlevende bestande flere steder og det kan ikke udelukkes, at noget tilsvarende ville kunne ske i Danmark.
Af den halve snes kendte danske voksesteder, er de to beliggende få km fra Ry !

Vil du vide mere, så se Alexander von Waalfelds hjemmeside eller lyt til Danmarks Radios udsendelse "Kødædende planter".


Så er der linet op til anden udgave af "Temadag på Ferskvandsmuseet" - om kødædende planter.

Rundbladet soldug fanger insekter og andre smådyr vha. klæbrige dråber på de røde hår på bladene.

Blærerod fanger sit bytte ved at suge det ind i små blærer på bladene, vha. undertryk.

Der kigges nærmere på nogle soldugblade med "bid".


"En amerikansk kødæder i Danmark". Trompetblad er fundet en halv snes steder i Danmark, bl.a. ved Ry. Trods voksestedet, en utilgængelig hængesæk, må den formodes at være udplantet eller udsået på lokaliteten.


Kun få plantearter trives på steder med soldug. En af disse er tranebær, en temmelig uanseelig plante, men populær pga. bærrene, der kan syltes eller bruges til saft.

Fotos: Lars Skipper


Edderkopper d. 16. juli 2004:


Et akvarium, et par dekorationer, et par stereoluppe samt en masse glas og dåser fyldt med alskens edderkopper - og der er klar til temadag om edderkopper.

Edderkopper bliver ikke mindre frygtindgydende i stereoluppen.

Araknofobien prøves af med den harmløse mejeredderkop.

I de seneste årtier er den stankelbenslignende mejeredderkop blevet fast inventar i de fleste huse. Når den forstyrres ryster den kraftigt, hvorved dens omrids udviskes, hvilket forvirrer dens fjender, så den ofte undgår at blive spist.

Edderkoppespind er mange ting. Her ses fugleedderkoppens karakteristiske "strømper", ca. 10 cm. lange spinderør, der ses på åben sandet bund mellem lyngplanter på især sydvestvendte skrænter. Disse strømper kan bl.a. ses i mængde flere steder i lyngbakkerne ved Gl.Rye.

Spindet fra rørkartespinderen kendetegnes ved sit store indhold af insekt"skeletter", ikke mindst fra skarnbasser.

Hanner og hunner er ofte meget forskellige hos edderkopper. Dette gælder i høj grad for rørkartespinderen. Hunnen er stor og fløjlssort; hannen har en smuk rød bagkrop med sorte pletter, hvilket har ført til, at arten ofte kaldes mariehøneedderkop.

Den famøse fugleedderkop, der regnedes for uddød i Danmark, men som i 1994 blev fundet tæt ved Gl. Rye og som har vist sig at være talrig flere steder, bl.a. ved Himmelbjerget. Den syner med sine ca. 2 cm ikke af meget i forhold til sine tropiske fætre, men provokeres den, blotter den gerne sine flere millimeter lange giftkroge.
Af Danmarks ca. 500 edderkoppearter, regnes kun vandedderkoppen som ægte vandlevende. Edderkoppen tager luft med under vandet i en boble, som fastholdes af små hår rundt om bagkroppen og som giver den et sølvagtigt skær. På en vandplante eller lignende spindes et net og her bygger vandedderkoppen en dykkerklokke, hvor den hyppigt opholder sig og yngler.

Fotos: Lars Skipper


SE OGSÅ BILLEDER FRA:
 FLERE TEMADAGEKRIBLE-KRABLE-TURE ELLER SVAMPETURE

<< TILBAGE
Toppen af siden
 
Information | Arrangementer | Faste udstillinger | Særudstillinger
Forskning | Brochurer | Links | Besøgssteder | English