Ferskvandsmuseets forside

Ferskvandsmuseet
Købmandsgården 1, 8680 Ry
Tlf. 8689 0199
E-mail:fmr@ferskvandsmuseet.dk



Bådmagasin 2

Bådmagssin 2

Om pramfart

Pramfarten har været omfattende på Gudenåen, ikke mindst på det nedre løb mellem Randers og Silkeborg. Fra opførelsen af Silkeborg Papirfabrik (1845) og til jernbanen blev ført igennem (1871), taltes ligefrem om Gudenåens handelsflåde, Da skibsfarten var på sit højeste, besejledes åen af over 100 store lastpramme, de såkaldte kåge.

Pramme brugtes desuden ved færgefart og af den lokale befolkning til fiskeri.
 

I Mossø slæbte damperen S/S Lulu pramme med træmasse fra Kloster Mølle til Alken, hvor godset kom videre med tog til bl.a. Silkeborg Papirfabrik. Kombinationen af damp og pram skyldtes bl.a. Mossøs dybder, der gjorde det umuligt at bruge stagen, mens revet ud for Emborg Odde forhindrede brugen af sejlskibe. Prammene kunne laste op til 30 tons. S/S Lulu blev afløst af S/S Juliane i 1917, og sejladsen ophørte i 1932.    S/S Lulu

FMR 105 Pram

FMR 105 Pram

Prammen har været anvendt til transport af garn og bundgarnspæle på Mossø. Den blev slæbt efter fiskerens båd. Prammen har tilhørt erhvervsfisker Eiler Olesen (1893-1970), Voerladegård.

Båden er bygget på bådebygger Andersens værft i Horsens.
 
FMR 102
Fladbundet klinkbygget jolle brugt til fiskeri på Mossø. Åretoldene har sandsynligvis været en jernpig i en klods på rælingen.
Jollen fremstår i sin oprindelige sorte maling.
FMR 102

FMR 103
FMR 103

Klinkbygget jolle med spring og plant agterspejl, bygget af en tømrer fra Gl. Rye - formodentlig i 1970'erne.

Båden er brugt til jagt og fiskeri fra Emborg Odde I Mossø.
Jollen er malet i samme farver, som den havde ved modtagelsen: Sorttjæret bund og nederste bordplanke, lysegrønne bordplanker og svenskrød ræling. Åretoldene består af dobbelte jernpigge.
Jollen Fie er malet om efter modtagelsen.

Til toppen af siden

 

FMR 104

Jolle med krum bund, spring og påsat køl.
Brugt til jagt og fiskeri fra Emborg i Mossø.

FMR 104

FMR 109    FMR 109

Spidsgattet skydepram, som er anvendt til jagt og fiskeri på Gudenåen og Mossø. Prammen er bygget af smedemester Berthelsen i Gl. Rye.


FMR 113

8 fods jolle af egetræ. Brugt til fiskeri på Thorsø ved Virklund.

Bygget af Mogens Gunhøj i slutningen af 1950’erne og foræret til museet i juni 1999.

   FMR 113

FMR 111
FMR 111   

Klinkbygget jolle, der er malet grøn og med tjæret bund. Båden har senest været brugt til sejlads på Salten å.

Er oprindelig brugt af hotelejer Eigil Salmonsens gæster ved Svejbæk. Båden er bygget af karetmager Aage Jacobsen, ørting i 1965.

FMR 111

FMR 106  

Damjolle fra Dørup, der har været anvendt til erhvervsfiskeri på Mossø.
  

FMR 106
indenbords dam Det er en klink- og spantbygget båd, forsynet med en indenbords dam, hvor fisk har kunnet holdes levende.

FMR 108 Robåden "Rigmor"    FMR 108 Robåden "Rigmor"

Robåd anvendt til rosport "firer m. styrmand" i Ry Roklub.

Det er en klinkbygget træbåd, hvor årene er placeret i et stativ - en rig - på rælingen, og årelejet ligget inden for rælingens kant - en "inrigger". Båden har en lille køl - og for at nedsætte gnidningsmodstanden er båden glatslebet og lakeret.

Inriggeren er en dansk bådtype, som kan anvendes på åbent hav langs kysterne. Roerne sidder forskudt, og styrmanden bagest i båden med ansigtet i sejlretningen.


FMR 107 Sejlkajak (sejlkano)

Tidligere anvendelse: Fritidsbrug.
Længde: 4,8 meter. Største bredde: 0,8 meter.

Kajakken er opbygget af lister og forsynet med mast og sejl. Det har ikke været muligt at finde ud af hvem, der har bygget sejlkajakken og hvor den oprindelig stammer fra.

Båden kan ikke henføres til nogle af de kendte typer, selvom den ligner en

   FMR 107 Sejlkajak

"Skum" meget både i form og rigning. Båden er ca. 50 cm længere og lidt bredere med sine 87 cm. Museets båd har desuden kun haft dug på dækket.


Tidligere ejere

Isenkræmmer Killerich købte båden i 1955. Han havde kajakken til at ligge ved det nuværende Ry Marina og sejlede på Birksø. Flere Ry borgere har taget en tørn i båden.

Båden havde oprindelig en pagaj, således at den kunne pagajes i modvind. Ellen Killerich Møller oplyser, at de som børn aldrig fik lov til at sejle med sejl, men kun til at pagaje båden.

Finn Jensen overtog båden i 1983, hvorefter han satte den i stand. Han sejlede i Knudsø; og sejlkajakken lå ved Ry Sejlklub i flere år.

Ferskvandsmuseet fik overdraget sejlkajakken i 1993.

Til toppen af siden

Træk af sejlkajakkens historie

Fra begyndelsen af 1900 tallet og frem til midten af 1950’erne blev der eksperimenteret med sejlkajakken, en speciel bådtype, som havde rod i den grønlandske kajak og den canadiske kano. Efter 1950’erne erstattes sejlkajakken af den serieproducerede sejljolle.

Som type defineres sejlkajakken som tomastet, med sænkekøl og faldror, pagejelig og med 5-6½ m2 sejl. I modsætning til de egentlige kajakker, som blev seriefremstillet fra 1920’erne, blev alle sejlkajakker bygget på privat basis.

Sejlkajakkonstruktørerne

Der kendes tre egentlige sejlkajakkonstruktører, som ret uafhængig af hinanden udviklede forskellige former for sejlkajakker. Fra 1933 var alle tre medlemmer af Hellerup Kajakklub.

K.V. Palslev fra Fredericia byggede allerede i 1905 sin første kajak. 5 år senere kun 20 år gammel byggede han "Springeren" en ribbebygget sejlkajak, som var ca. 4 m lang og 65 cm bred med to master, gunterrigget som alle efterfølgende både.

I 1930 byggede han den noget større "Rask", som var 4½ m lang og 67 cm bred med sænkekøl og 5m2 sejl. Denne type blev efterfulgt af "Caramba", som var en anelse større.

I 1946 tegnede og byggede han så "Fænø", som var en videreudvikling af "Caramba"

C. Å. Gornitzka fra Allinge på Bornholm startede som 13 årig i 1920 med at bygge kajakker og i 1923 fik hans kajakker et firkantet sprydsejl. I 1928 byggede han "Bornholm", som målte 5 m x 72 cm med 2 sejl og fok. Med denne båd besejlede han det meste af Europa. Senere byggede han de lidt større typer – Hval I og II. Gornitzka udgav aldrig tegninger eller byggevejledninger til sine både.

Peer Arp-Nielsen i præsenterede 1934 sejlkajakken "Skum", som brød med den hidtil benyttede gunterrig. "Skum" havde stående master med bermudarig, stormasten var rykket lidt mere tilbage fra stævnen for at give plads for en genuafok.

I Skums linier anes den svenske konstruktør S. Thorells båd "Rita".

Tegninger og byggevejledninger

Hellerup Kajak klub var altså hjemsted for alle tre danske konstruktører af sejlkajakker. Derfor blev Kai Rasteds Boghandel i Hellerup stedet, som specialiserede sig i salg af tegninger og byggevejledninger til alle danske og svenske kajakker, kanoer og sejlkajakker fra 1920’erne og frem til slutningen af 1960’erne.

Toppen af siden

<< TILBAGE

Gå videre og læs om MUSEETS OMGIVELSER

 

Information | Arrangementer | Faste udstillinger | Særudstillinger
Forskning | Brochurer | Links | Besøgssteder | English