Det Midtjyske Søhøjland



Kulturhistorisk rids

Overalt rummer landskabet historiske spor - fra de første bopladser over vikingetidens og middelalderens bebyggelser og bygder til nyere tids købstæder, stationsbyer og industrisamfund.

Søhøjlandets Økomuseum har udgivet bogen "Historier i Søhøjlandet".
Her berettes om kulturhistorien i området.

 
I Søhøjlandet findes mange spor fra de ældste tider. Gravhøje, stammebåde og bopladser. Her er fundet omfattende våbenofringer i mosen ved Illerup Å. Ligeledes er der fund fra vikingetiden. Det fornemste er runestene i Sdr. Vissing Kirke, som sammen med broanlæg ved Faldgårde og brygge ved Fuldbro Mølle sættes i forbindelse med kongesædet i Jelling. Ca. 1 km øst for Emborg forbinder en kanal Mossø med Gudensø. Den giver mindelser om Kanhavekanalen på Samsø; og kan tænkes at have indgået som et led i en sejlbar infrastruktur.

Vandløb og søer er udnyttet til forskellige formål op gennem historien. Det kulturlandskab, vi kan se i dag, er fastholdt i en kunstig balance af opstemninger, hvis oprindelse især kan føres tilbage til middelalderen.

Klostrene har haft afgørende indflydelse på landskab og historie. Langs Gudenåen har der været 15 klostre. De har ikke eksisteret alle sammen i hele middelalderen. De ældste klostre ligger inden for det geografiske område, som Søhøjlandets Økomuseum formidler. Det drejer sig om benediktinerklostrene i Veng, Ring, Voer og Vissing. Cistercienserne kommer i 1172 til Øm Kloster (Cara Insula) efter at have gjort ophold i Sminge 1164-1165, i Veng 1166-1167 og på Kalvø i Skanderborg Sø 1168-1172.

Ved reformationen i 1536 bliver klostergodset overtaget af Kongen. Det bliver i perioder anvendt til Skanderborg Rytterdistrikt og kongelige vildtbaner. Kongens jordgods bliver solgt til private ved en auktion på Skanderborg Slot.

De kongelige besiddelser bliver i 1660 udlagt som Skanderborg Amt*. Amtet bliver først nedlagt i 1970 i forbindelse med kommunalreformen; og da bliver området fordelt på flere amter: Århus, Ringkjøbing og Vejle.

Den nyere tids industri benytter flere af de middelalderlige opstemningsanlæg. Det drejer sig f.eks. om træsliberierne ved Rye Mølle og Klostermølle (tidl. Voer Kloster). Senere bliver opstemningsanlæg og møller anvendt i forbindelse med papfabrik, papirfabrik, træskofabrik, elproduktion, tekstilfabrikker o.m.a.

 

<< TILBAGE
Til toppen af siden