Naturmæssigt rids

Det midtjyske Søhøjland karakteriseres ved et indhold af meget varierede landskabsformer. Som det meste af det danske landskab er det kendetegnende, at så godt som ingen landskabselementer henligger i egentlig naturtilstand.

Næsten overalt er landskabet påvirket af en mere eller mindre omfattende menneskelig aktivitet. For en dels vedkommende hører det dog fortiden til (vikingetid og klosterepoken). Derfor fremtræder sporene ikke altid lige markant. Det indebærer, at landskabet i høj grad fremtræder som det, man i dag ofte forstår ved "uberørt" natur. Især vandløbenes og søernes forløb og omfang samt de dybt nedskårne dalsider fremtræder som uberørte.

 
Det er generelt gældende for størstedelen af området, at terrænet kun har været udsat for begrænset regulering, og at det efter danske forhold er sparsomt bebygget. Til gengæld er det tæt tilplantet flere steder. Den væsentligste landskabsmæssige påvirkning er formentlig de mange opstemninger, kanal- og dæmningsanlæg, hvilket har ført til den sproglige vending ”vand- og landskabet Søhøjlandet”.

I dag fremtræder landskabet som et levende kulturlandskab med skovbrug og landbrug.

I botanisk henseende har området et meget stor udvalg af naturtyper: skove, vandløb, søer, lysåbne skrænter, lyngarealer, klitter, kulturjord samt eng, kær og moser. Her findes en mangfoldighed af vandløb og søer med rørskove og ferske enge. Igennem området går en geologisk og jordbundsmæssig grænse parallelt med en klimatisk overgangszone.

Inden for området ligger EF Habitatområderne*:

45 Gudenå og Gjern Bakker

48 Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenå

49 Sepstrup Sande, Vrads Sande, Velling Skov og Palsgård Skov

50 Yding Skov og Ejer Skov

181 Silkeborgskovene

I udkanten af området ligger yderligere 4 habitatområder.

Du kan finde mere om EF Habitatområderne her >>

Fuglelivet er rigt og særdeles varieret. Her er en stor og udsøgt bestand af rovfugle med bl.a. fiskeørn. Havørnen kommer på besøg. Der er en stor bestand af isfugle, bjergvipstjert og flere lappedykkerarter.

Der er mere end 24 forskellige fiskearter i områdets søer og vandløb. Nogle af disse arter er oprindelige arter, som kun findes på meget få andre lokaliteter. Enkelte arter er – som f.eks. sandart – er udsat.

I takt med forbedringen af vandkvaliteten får de dyr, der har fisk som en væsentlig del af deres fødegrundlag, bedre forhold. Det har betydet en fremgang for odderen, som lever naturligt i dette område.

 

<< TILBAGE

Til toppen af siden