historier i SØHØJLANDET

 
h
i
s
t
o
r
i
e
r

i

S
Ø
H
Ø
J
L
A
N
D
E
T

Kulturmiljøer

Systemskifte – frem mod årtusindskiftet

Da Venstre i 1905 blev splittet ved dannelsen af Det Radikale Venstre var tiden for absolutte flertal i Folketinget forbi, og siden har regeringer måttet finde skiftende flertal og indgå kompromiser for gennemførelsen af politiske beslutninger.
I 1901 indførtes parlamentarismen, som indebærer, at en regering ikke kan fortsætte, hvis den mødes med et mistillidsvotum fra Folketinget. Venstre fik absolut flertal i Folketinget og dermed regeringsmagten. I Landstinget var man dog fortsat afhængig af Højre og konservative. Valget betragtes som folkestyrets gennembrud.
Skatteansættelsen efter hartkorn blev i 1903 afløst af indkomst, formueskat og skat på fast ejendom (grundskyld). Af andre reformer kan nævnes oprettelsen af mellemskole og gymnasier og indførelse af valgret til menighedsråd.
Mindesmærket på Himmelbjerget over ind-
førelsen af valgret til kvinder i 1915
Med vedtagelsen af grundloven i 1915 indførtes væsentlig udvidelse af de demokratiske rettigheder med almindelig valgret til Folketinget for både mænd og kvinder.

Mange steder i Danmark er der rejst mindesten om genforeningen – bl.a. på Ejer Baunehøj, i Brædstrup, ved Ringkloster og i Virring. Den viste sten er opstillet i Ry.
Det sønderjyske spørgsmål blev igen nærværende, da 6000 sønderjyder mistede livet i første verdenskrig, og nationalitetsfølelsen tog til. Tysklands sammenbrud førte til, at der i 1920 kunne afholdes folkeafstemning i Slesvig om tilknytningen til Danmark. Nordslesvigerne stemte for tilslutning til Danmark, og grænsen blev trukket nord for Flensborg. Bl.a. som følge af pres fra vrede nationalister afskedigede Christian 10. regeringen, og nedsatte et forretningsministerium, som fik til opgave at udskrive valg.
Socialdemokrater og radikale betragtede kongens indgreb som et statskup og forlangte at få genindført de parlamentariske tilstande.
 
Venstre vandt det efterfølgende valg med støtte fra konservative, men krisen, som opstod efter krigen, medførte stor arbejdsløshed og omfattende konflikter på arbejdsmarkedet. Derpå kom socialdemokratiet til magten, men få år efter skiftede flertallet igen. Op gennem 20´erne udvikledes kraftige ideologiske modsætninger mellem gårdmændenes liberalisme og arbejdernes ønske om en aktiv statsmagt.
I 1919 vedtoges et omfattende sæt jordlove. Bl.a. var husmændene ikke tilfredse med Statshusmandsloven og de revisioner, som det var lykkedes at komme igennem med. Jordlovene rummede derfor en lov om jordrentebrug, som gjorde det muligt for husmænd at købe 5-6 hektar statsejet jord, og Jordlovsudvalget foretog opkøb af f.eks. godser og præstegårdsjorder til formålet. Denne lov ændrede mange steder landdistrikterne væsentligt. I områder, som tidligere var sparsomt bebygget, bredte småejendomme sig nu ud i landskabet.
Verdenskrisen i 1930 ramte i første omgang landbruget hårdt med tvangsauktioner til følge, men hurtigt begyndte virksomheder i byerne også at krakke. I 1932 var arbejdsløsheden på over 40%. De fascistiske bevægelsers fremmarch i Europa skabte vækst på de yderste politiske fløje, og både kommunister og højrefløjen fik repræsentation i Folketinget i 30´erne.
For at mindske arbejdsløshedsproblemerne i 30´erne igangsattes store beskæftigelsesarbejder. Bl.a. blev der igangsat omfattende drænings- og afvandingsprojekter landet over. Projekterne blev i vidt omfang udført som manuelt arbejde.
Landbruget var på dette tidspunkt et alsidigt blandingsbrug med både animalsk og vegetabilsk produktion på samme ejendom. Husdyrgødningen var af gørende betydning for planteproduktionen. Men den stigende mekanisering i samspil med afvanding, kunstvanding og kunstgødning ændrede langsomt produktionsforholdene mod specialisering med store individuelle forskelle fra ejendom til ejendom. Landskabet ændrede karakter ved indførelsen af de mere effektive dyrkningsmetoder.
<< TILBAGE
FORTSÆTTES >>

 

 
 
  historier i SØHØJLANDET