| Jernalderens huse havde plads til både dyr og mennesker under samme tag. I peri-odens begyndelse lå huse af nogenlunde samme størrelse
samlet og omgivet af indhegninger – de første organiserede landsbyer. Fra omkring Kristi Fødsel bliver gårdene større og en enkelt
gård skiller sig ofte ud fra de øvrige. Samfundet var sandsynligvis et slægtssamfund, der blev styret af høvdinge eller storbønder.
I jernalderen var bosætningsmønstret ret fast. Ved Siim Mose nær Ry er der fundet gravlægninger og spor efter flere huse fra førromersk
og romersk jernalder.
|
|
Udspændt stammebåd
Et vigtigt fartøj til besejling af åer og søer har været stammebåden, der er fremstillet af en udhulet træstamme.
Ferskvandsmuseet er i besiddelse af rester fra en udspændt stammebåd fra Mossø. Båden er dateret til 300-400-årene. |
 |
|
| Hustomterne vidner om, at landsbyen har flyttet rundt inden for ressourceområdet. Landbyen "vandrer", indtil den bliver
stedfast i vikingetidens slutning. |
Det er tænkeligt, at nutidige stednavne kan have rod i jernalderens bygder. Det antages, at de ældste stednavne ender på -inge og -um
– f.eks. Vissing, Vinding, Tønning, Yding, Them, Hem, Øm, Siim. Vigtige fund af jernalderbopladser er gjort ved Hjortballe, Them, Salten,
Addit og Siim.
Jernøkser og store muldfjælsplove muliggjorde nye skovrydninger og opdyrkninger. Systemer af små marker – afgrænset af lave volde – kan
flere steder findes i nutidens skovområder – f.eks. i Rye Nørskov og i Addit Skov nord for Addit. Opgivelsen af disse landbrugsområder kan
være en følge af udpining eller omlægning til andre driftsformer med hovedvægt på kvæghold.
De døde brændtes bl.a., og urnerne sattes på store gravpladser. Et gravfund fra Sønder Vissing fra omkring år 400 viser så rige gravgaver,
at det må afspejle en klassedeling i samfundet. I Sønder Vissing-graven fandtes bl.a. importerede glasvarer fra romerriget i form af et
glasfad og glasspillebrikker.
|
