Kulturmiljøer
|
Oplysningstiden, 1720-1800
|
| Med freden i 1720 blev den længste fredsperiode i landets historie indledt. Først i 1807-14 bliver Danmark involveret
i krigen mod England. Op gennem den første halvdel af 1700-tallet var der vækst og en begyndende modernisering af staten ved overgang af
magt fra kongen til ministre. |
| Blandt de studerende på universiteterne og blandt adelsslægterne var oplysningen på dette tidspunkt fremragende, mens det
kneb for den almene befolkning. I købstæderne var der latinskoler og skrive, læse- og regneskoler, hvor man mod betaling kunne få undervisning,
men på landet var der kun ringe muligheder. I en fattigforordning fra 1708 havde Frederik 4. pålagt byens borgere at »holde deres børn til
skole«, og omkring 1720 tog han for alvor fat på almuens undervisning ved at oprette skoler i rytterdistrikterne. |
 |
 |
 |
| 1717-18 ombyggedes
Skanderborg Slot p.g.a. forfald. En del af det gamle slot blev revet ned og nye bygninger
opført. Der blev anlagt et haveanlæg i barokstil på den fritlagte del af borgbanken med terrasser mod søerne. Nær slottet opførtes
barakker til indkvartering af soldater. Der var plads til 160 ryttere med familie. |
|
|
| Landmilitsen fra 1701 blev ophævet i 1730, og mange bønder forsøgte at komme væk fra det usle landbrug til andre erhverv.
Derfor indførtes Stavnsbåndet i 1733, og den mandlige bondebefolkning i alderen 14-36 år blev afskåret fra at flytte fra fødegodset uden
godsejerens tilladelse. Den officielle forklaring var at sikre mandskab til landmilitsen, men uofficielt sikrede det også godsejerne billig
arbejdskraft. Det blev indledningen til en højkonjunktur i landbruget. |
| Omkring 1760 indledte Frederik 5. en reform af hæren, som førte til nedlæggelsen af rytterdistrikterne. Ved en auktion på
Skanderborg Slot i 1767 afhændedes krongodset i Det Skanderborgske Rytterdistrikt til private opkøbere. Da flere opkøbere hurtigt solgte
gods videre til fæstebønderne, blev selvejet indført i rytterdistrikterne på et relativt tidligt tidspunkt. Indførelsen af selvejet gjorde
bønderne ansvarlige for egen produktion, og hoveriet kunne afløses af en pengerente til godsejeren. På de private godser fulgte selvejet
generelt langt senere, og først efter gennemførelsen af omfattende reformer. |
Silkeborg
Borgen Silkeborg formodes at være opført af Laurids Hvas til Ormstrup o. 1400-tallet. I 1414 overdrages ejendommen til Biskop Bo i
Århus, som dog først i 1418 fik skøde på Remstrup, Remstrup Fang og ”stedet som Silkeborg stander på”. Bispestolen i Århus samlede
op gennem middelalderen meget gods til Silkeborg, hvor biskopperne gerne tog ophold.
Ved reformationen blev ejendommen inddraget af kongen.
Silkeborg Slot incl. tiender og gods, i alt 628 tdr. hartk., blev i 1664 skødet til Chr. Fischer – dog med tilbagekøbsret, og det
medførte, at ejendommen i 1720 igen kom tilbage til kongen og blev indlemmet i Det Skanderborgske Rytterdistrikt.
Ved rytterauktionen i 1767 blev Silkeborg solgt som en hovedgård med tilliggende bøndergods.
Efter en tvangsauktion p.g.a. skatterestancer i 1823 blev Silkeborg Gods overtaget af staten. Skovene, Lysbro Skov, Kobskov, Nordskov,
og dele af Hårup Sande skov bestod da udelukkende af bøg, åbne lyngsletter og flyvesandsarealer. Disse skove danner grundlaget for
Silkeborg Statsskovdistrikt og er siden udvidet ved tilkøb af småskove og nye tilplantninger.
Silkeborg Papirfabrik blev i 1850´erne anlagt på slottets ruiner |
|
| Fra 1766 var Christian 7. konge. Hans tyske livlæge Struense overtog reelt rigets styring gennem udstedelse af kabinetsordrer,
der var underskrevet af den sindssyge konge. Struense var påvirket af oplysningstidens idéer om fri meningsudveksling, og han nåede bl.a.
at ophæve censuren, inden han i 1772 blev styrtet og henrettet. Derpå indførtes Gehejmestatsrådet, hvor kongen skulle lytte til sine ministre,
inden han traf beslutninger. |
| Oplysningstiden idéer om frihed og lighed stillede spørgsmålstegn ved enevælde og stavnsbånd, og i 1784 gennemførtes et
statskup, hvor kronprinsen Frederik (6.) afskedigede regeringen og indsatte sine egne ministre. Et af de væsentlige punkter for den nye
regering var bondefrigørelsen. På kongens godser forsøgte man sig med indførelsen af selvejet, ophævelse af hoveriet og omlægninger af dyrkningsforholdene.
I 1787 forbød en forordning herremændene at anvende straffemidler som f.eks. træhesten over for fæstebønderne, og i 1788 kom endelig stavnsbåndets
ophævelse, der blev opfattet som en af de væsentligste begivenheder i bondereformerne. |
| De gamle feudale bånd mellem adel og bønder var nu brudt, og omlægningen af landbrugsstrukturen tog fart. Allerede i 1781
var der udstedt en forordning om, hvorledes udskiftningen af landsbyjorden skulle foregå. I den sidste del af 1700-tallet ophævede man jordfællesskabet
i landets ca. 5.000 landsbyer og udlagde store, samlede lodder til den enkelte gård. 15.000 af de i alt ca. 60.000 gårde blev revet ned
og genopført ude på de nye lodder. |
Skovenes tilstand
I 1731 anmoder kongen om en beskrivelse af kronens skove, moser og vildtbaner i bl.a. Søhøjlandet. Her hedder det om skovene ved Rye:
"Rye Nørskov, i længden fra Rye Mølle til Virklund og Salten Skov 3 Fjerding Vej, i Breden 1 Fjerding Vej, bestaar af mangfoldige
gode Ege og Bøge, ingen tophallede træer, Underskoven af mangfoldige unge Risbøge, hvoraf de fleste er opelskede Aar efter andet.
Rye Sønderskov, Længde 1/2 Mil, Brede 1 Fjerding Vej, er af samme Beskaffenhed, gode Ege og Bøge, Megen opelskning af unge Risbøge,
ingen Risege. Begge skovene er velforsynede med Højvildt og Vildsvin, kun faa Raadyr. De fleste steder i Rye Skove findes Højlyng.
I en Del Tørvemoser har Rye By Tørveskær i 18 á 19 Aar." |
|
| I Det Skanderborgske Rytterdistrikt var man tidligt i gang med udskiftningen, fordi selvejet blev indført tidligt – visse
steder allerede ved rytterauktionen i 1767. Udskiftningen af de enkelte landsbyer falder dog meget forskelligt og for flere landsbyers vedkommende
i flere etaper frem til omkring 1800-tallets begyndelse. |
| |
Dagmar-broen bærer årstallet 1837
|
|
Chaussé
I 1793 kom en forordning om udbygning af hele landets vejnet – bl.a. skulle der anlægges en østjysk chaussé fra Kolding til Frederikshavn.
Chausséerne bestod af et en stenvej på 8-9 alens bredde og en jordvej på 4-6 alen. Der skulle være grøfter til at aflede vandet og
vejtræer på begge sider af vejen. Endelig skulle der opsættes milepæle. Vejen blev i 1830-erne anlagt gennem Skanderborg, og man opførte
bl.a. nye broer, som forbandt slotsbanken med byen og Dyrehaven.
|
|
|
