Kulturmiljøer
|
Middelalder, 1050-1550
|
| Kirken styrkede sin magt i den tidlige middelalder. Svend Estridsen oprettede omkring 1060 en kirkelig organisation ved
inddeling af Danmark i 8 stifter: Slesvig, Ribe, Århus, Viborg, Vendsyssel, Odense, Roskilde og Lund, og der blev rejst domkirker i hvert
stift. Stifterne var inddelt i sogne, der var oplande til sognekirker. De første kirker var ofte trækirker, som omkring 1100-1200 afløses
af
stenkirker. |
Magtbeføjelser
I 1103-1104 oprettedes et selvstændigt dansk ærkebispesæde i Lund, som frigjorde den danske kirke fra ærkebispesædet i Hamburg. Biskopperne
var tillagt gejstlige magtbeføjelser, og de kunne bl.a. velsigne og lyse i band og fastsætte bod for overtrædelse af de kirkelige love.
Da konger og stormænd samtidig gav kirken gaver i form af godsoverdragelse og arealer til oprettelse af klostre fik biskopperne også verdslig
magt. |
| Kongemagten vandt også indflydelse på retsudøvelsen, og med Jydske Lov fra 1241 understregedes kongens betydning
som lovgiver. Landet var inddelt i herreder, der omfattede et varierende antal kirkesogne, og retshandlingerne udspillede sig på herredstinget.
Ordet herred har været genstand for mange tolkninger. Måske kan der være en sammenhæng til en militær inddeling fra vikingetiden. Forleddet
kan komme af hær i den ældre betydning: Folk eller skare. Efterledet rath betyder råd. Ordet herred kan således tolkes som betegnelsen på
et magtområde for en gruppe mennesker. En egentlig fastlæggelse af herredsgrænserne menes at stamme fra 1000-årene. |
| Kongen havde ikke fast bopæl, men var sammen med sine embedsmænd konstant på farten. Blandt de tidlige, kongelige borge var Skanderborg,
som går tilbage til omkring 1200. Kongeborgen, der blev anlagt på en lille holm i søområdet, blev sæde for lensmanden og var et vigtigt
militært anlæg. |
Voldsteder
|
| Gammelkol rummer rester af et middelalderligt voldsted. |
Gammelkol, jordvolde kan tydeligt findes på skovbunden
|
Ved Dynæs, der ligger på en odde i Julsø, er der foretaget enkelte småudgravninger og fund af kampe- og munkesten. Valdemar
Atterdag bortskødede
Dynæs i 1360, og i 1444 overtager Århusbispen borgen, som ved reformationen kom under kronen.
Ved Tepstrup ligger forhøjningen Voldhøj. Det lille voldsted har antageligt haft sin funktionsperiode i 1300-tallet.
|
|
| Mænd fra stormandsslægterne besatte de ledende poster i rigets administrationen og inden for kirken. De var allerede fra middel-alderens
begyndelse en del af den europæ-iske elite, som sendte unge mænd på ud-dannelse ved universiteterne i Europa. Ufredsperioden fra ca. 1240-1340
udnyttede de danske stormænd til at udvide deres magt, og tilbød bønderne værn mod betaling. En lang række private, befæstede borganlæg
blev opført. Mange steder er i dag kun voldstederne tilbage, men i kirkerne kan man se, hvordan deres magt og status blev synlig-gjort i
form af inventargaver, gravsten og mindetavler. |
Fra midten af 1200-tallet opstår en periode med strid og opløsning af rigets struktur. Rivaliseringer om kongemagten og uenighed med
kirken førte til interne kampe, nye skatteudskriv- ninger og pantsætning af kongelige len. Øm Klosters Krønike er skrevet i lyset af 1200-tallets
stridigheder, hvor Erik Plovpennings dronning Jutta fra borgen Skanderborg o. 1247 plagede mun-kene og bl.a. beslaglagde deres ejen-dele.
I 1250 lod hertug Abel sin broder Erik Plov-penning myrde, og nye stridigheder mellem de holstenske hertuger og kongen fulgte. |
Skanderborg
Skanderborg er flere gange i middelalderen centrum for voldsomme begivenheder. Erik Klipping opholder sig på Skanderborg i dagene op til,
at han blev myrdet i Finderup Lade. Modsætningen mellem bl.a. Marsk Stig og kongen stammede fra 1282, hvor Stig Andersen og rigets andre
stormænd tvang kongen til at underskrive en håndfæstning og således gjorde kongen afhængig af Danmarks adel. Erik Klippings dronning Agnes
befinder sig også på slottet, da hun modtager efterretningen om kongemordet. |
| I slutningen af Kristoffer 2.'s regeringstid var Skanderborg det eneste, kongen havde tilbage i Jylland, men også Skanderborg
måtte pantsættes til holstenske grever. Jyderne oplevede i årene 1332-1340 en hårdhændet udbytning fra den holstenske grev Gert, Den Kullede
Greve, og det førte til oprør ledet af herremanden Niels Ebbesen. Greven blev dræbt ved Randers, og Niels Ebbesen og hans mænd belejrede
bl.a. Skanderborg i forsøget på at drive holstenerne ud. Det endte med nederlag og drab på Niels Ebbesen "et sted uden for Skanderborg"
i 1340. |
Samfundsudvikling
I middelalderen voksede befolkningen, og der blev fortsat ryddet land og opbygget landsbysamfund. Vejnettet blev udbygget og der opstod
et system af markedsbyer, hvor bønderne inden for en dagsrejse kunne få afsat landbrugsvarerne. Det var kongen, der gav byerne købstadsprivilegier,
og dermed sikrede deres eneret på handel og håndværk. Torvet fik en central betydning, for det var her bønderne fra oplandet mødtes med
købmænd og håndværkere og udvekslede deres varer. |
|
Fortsættes >>
|
|
