Fabrikkerne på Klostermølle og Vilholt
|
I 1866 anlagde møller
H. H. Holst Danmarks næstældste træsliberi på ejendommen Vilholt. Ved udnyttelse af vandkraften fra Gudenåen blev træ- masse slebet
med henblik på produktion af pap til papirfabrikation.
Holst udvidede produktionen ved tilkøb af vandmøllen Klostermølle i 1872, og også her indrettede han træsliberi. Fra træsliberiets
tidligste dage i 1870´erne har der ligget et tørrehus på Klostermølle. Tørrehuset var åbent i siderne, så vinden kunne tørre træmassen. |
|
 |
 |
 |
 |
Tørreladen på Klostermølle
|
|
Dampskibet M/S Lulu, som sejlede træmasse til trækbanen i Alken.
I baggrunden den gamle møllebygning på Klostermølle.
|
|
De 2 virksomheder blev drevet som én, idet træmassen fra Vilholt blev fragtet til Klostermølle, hvor den efter yderligere
tørring sammen med produktionen fra Klostermølle blev fragtet med skib over Mossø til Alken Station og videre med tog til forarbejdning
på papirfabrik.
I 1888 solgte Holst Klostermølle og Vilholt til et interessentskab bestående af E. Brüel og Fr. Bodenhoff. Fra 1897 blev Fr. Bodenhoff
eneejer frem til sin død i 1916, hvor han efterlod Klostermølle og Vilholt til sine 5 børn. I 1932 ansattes direktør Schouboe-Madsen,
og i 1935 omdannedes familievirksomheden til "A/S Pap- og træmassefabrikkerne Klostermølle og Vilholt".
|
|
|
|
Schouboe-Madsen omlagde i 1933 produktionen på Klostermølle. Man begyndte at oparbejde den producerede træmasse til pap. Tørrehuset
blev erstattet af en ny tørrelade i 3 etager. Laden havde regulerbare trælemme i siderne, så bygningen kunne gennemstrømmes af vinden. |
| Ved siden af laden indrettedes et tørreanlæg, hvor man kunne tørre papmassen med en blæser. Fra midten af 1950´erne koncentreredes
produktionen af grå pap på Vilholt, mens efterbehandlingen fandt sted på Klostermølle. Især i 1950´erne ændredes og udvidedes tørreladen
flere gange, så den samlede kapacitet mere end fordobledes. Vægfladen udgjordes af lemme, der kunne åbnes og lukkes via et system
af trækbånd for at give bedre udluftningsmuligheder. |
|
Ophæng for pap til tørring
|
I begyndelsen af 1970´erne investerede Schouboe-Madsen i brugt maskineri, og der fandt en omorganisering af aktieselskabet sted. Schouboe-Madsen
trådte tilbage, og ingeniør Lindgreen blev ansat som ny direktør. Fremstillingen af pap-masse fortsatte frem til 1974, hvor en del af produktionsbygningerne
på Klostermølle brændte. Da almindelig økonomisk afmatning havde gjort det urentabelt at drive papfabrikken, blev produktionen ikke genoptaget.
Direktør Lindgreen fortsatte dog fabrikationen på Vilholt nogle år endnu, hvor man udførte stansning af allerede produceret pap.
|
|
|
I 1975 købte Miljøministeriet bygningerne på Klostermølle, som nu dels er et minde om den industri, der udfoldede sig med basis i vandkraften,
dels fungerer som naturcenter/naturskole og overnatningssted for kanofarere.
Tørreladen på Klostermølle undgik branden i 1974, og den ca. 90 meter lange og ca. 8 meter høje træbygning er nu stedets vartegn. Laden
er i dag værksted for Silkeborg Statsskovdistrikt, som her bl.a. fremstiller publikumsfaciliteter til statsskovene. I 1998 åbnede et nyindrettet
fugletårn i nordgavlen af den store tørrelade. Fra fugletårnet er der vid udsigt over Klosterkær og Gudenåen. Man kan også beundre tørreladens
flotte trækonstruktioner.
Vilholt blev erhvervet af Miljøministeriet i 1990. |
|
