Fredskov

historier i SØHØJLANDET

h
i
s
t
o
r
i
e
r

i

S
Ø
H
Ø
J
L
A
N
D
E
T

Et væsentligt udslag af udskiftningen havde været adskillelse af skov- og landbrug. Grænserne mellem skov- og landbrug havde hidtil været flydende, men ved udskiftningen skulle landbrugets rettigheder i skovene indskrænkes og skovene benyttes til forstmæssig drift.

Skovenes vigtigste anvendelse var som græsningsareal. Græsningen holdt opvæksten nede, og da der fortsat blev fældet gamle træer, greb man fra statsmagtens side ind med Fredskovforordningen i 1805. Al skov, som kunne vedligeholde sig selv, skulle indhegnes og holdes fri for græsning.

Rye Sønderskov

I 1821 blev der på foranledning af ejerne af Rye Sønderskov afholdt åstedsmøde, om konsekvenserne af fredskovforordningen. Skovens ejere klagede over, at man mistede græsningsretten og rådigheden over skoven, men man klagede også over »det skrækkelig vidtløftige hegn, der ikke kan stå i den løse jord«.

Man vedtog at frede en femtedel af skoven straks. Når denne del var vokset op, så kreaturerne ikke kunne gøre skade på træerne, måtte den atter indtages til græsning, mens en anden femtedel blev fredet – og så videre.

Det minorerede sognekort fra 1844 viser det første udlæg af fredskov og resten, som blev kaldt "skov som holdes i fredet tilstand".


<< TILBAGE

ANDRE HISTORIER FRA SAMME TIDSEPOKE:

Fredskov Byfoged Blichfeldt Mindesmærker Vestbirk Fabrik Privatbanen Horsens-Bryrup Fabrikkerne_på_Klostermølle_og_Vilholt Åndelige_rørelser Brædstrup Gl.Rye Mølle De første fredninger

INDLEDNING NATURMILJØER SIDSTE ISTID ÆLDRE STENALDER BONDESTENALDER BRONZEALDER ROMERSK JERNALDER GERMANSK_JERNALDER VIKINGETID MIDDELALDEREN ADELSVÆLDE OPLYSNINGSTIDEN ENEVÆLDENS AFVIKLING SYSTEMSKIFTE LITTERATUR