Kulturmiljøer
|
Enevældens afvikling og begyndende industrialisering, 1800-1900
|
Guldalderen, 1800-1820
I perioden 1800-1820 blev Danmark hærget af alvorlige krige, statsbankerot og tabet af Norge. Alligevel betegnes perioden som en Guldalder.
Begyndelsen af 1800-tallet var beriget med større personlig selvstændighed, og naturen havde åbnet sig. Det nationale sammenhold gav
identitet og fællesfølelse i modgang.
Der blev kastes nyt lys på historien for at støtte og fremkalde en ny dansk identitet. Især digtere som Johannes Ewald, Adam Oehlenschlæger,
N.F.S. Grundtvig og B.S. Ingemann inddrog det historiske i deres værker. Og malerne begyndte at afbilde landskab og historie.
Kunsten blev et selvstændigt håndværk. Guldalderen er således også karakteristisk ved, at selv om der herskede dystre tider, så blev
der skrevet poesi og malet underskønne billeder alligevel. Ikke som udtryk for virkelighedsflugt, snarere for at fastholde virkeligheden
og fremme kulturen. |
|
| Fra sidst i 1700-tallet opbyggedes et modsætningsforhold til England, da danske orlogsskibe ydede konvojbeskyttelse til
handelsskibe under dansk flag. Englænderne følte sig truede af handel med Frankrig, og derfor nedkæmpede admiral Nelson i 1801 den danske
forsvarslinie ud for København. |
| Englænderne vendte dog tilbage i 1807, bombarderede København og konfiskerede den danske flåde. Ved freden i 1813 måtte
Danmark afstå Norge til Sverige. |
| Den økonomiske afmatning efter Englandskrigene blev først vendt til fremgang o. 1830, og på dette tidspunkt valgte Frederik
6.´s regering at indføre stænderforfatningen, som indebar, at de som besad fast ejendom – godsejere, grundejere i byerne og større bønder
– kunne vælges til stænderforsamlingen. De første stænderforsamlinger blev indkaldt i 1835-36, der blev etableret borgerrepræsentationer
i købstæderne i 1837 og sogneråd i landkommunerne i 1841. |
| By- og landbefolkningen begyndte for alvor at deltage i samfundsanliggender, og det ledte hen til, at Frederik 7. i 1849 kunne underskrive
Danmarks første grundlov. Grundloven oprettede et to-kammer-system med Folke- og Landsting, og gav valgret til alle mænd over 30 år – dog
med valgbarhedsbegrænsninger til Landstinget. |
Træfning ved Fuldbro
Krigen 1848-51 satte også præg på Skanderborgegnen.
I juli 1849 var 200 tyske soldater indkvarteret ved gården Legårdslyst vest for Vrold. Ved Fuldbro Mølle er rejst et minde over den
danske soldat Jens Simonsen, som blev dræbt den 16. juli 1849 i en træfning med de tyske styrker. |
 |
|
| Det Slesvigske spørgsmål blussede op i forbindelse med forfatningsændringerne. Da regeringen beslut-tede, at Slesvigs tilknytning til
Danmark skulle opret-holdes udbrød borgerkrigen – treårskrigen 1848-51. |
| Krigen sluttede uden at spørgsmålet blev endeligt afklaret, og i 1863 udarbejdes en fællesforfatning mellem Slesvig og Danmark, mens
Holsten blev udskilt. Da Christian 9. underskrev forfatningen erklærede Preussen og østrig krig mod Danmark, hvilket førte til, at Danmark
måtte afstå Slesvig efter af have tabt krigen i 1864. |
| Med næringsloven af 1857 slettedes de gamle skel mellem land og by. Loven gav fri næring og ophævede alle håndværkslaug og lignende
privilegier. Næringsloven stødte på stor modstand blandt borgerne i købstæderne, som frygtede en nedgangtid p.g.a. konkurrence fra landdistrikterne.
Det skulle dog hurtigt vise sig, at det modsatte blev tilfældet, idet købstæderne fik mange nye virksomheder - bl.a. baseret på den ekspanderende
landbrugsproduktion. |
| Gårdmænd og større jordbrugere oplevede efter landboreformerne en betydelig fremgang i levestandard som følge af bedrede
afsætningsmuligheder for landbrugsprodukter. Det kneb dog fortsat for de resterende fæstebønder. Sidst i 1800-tallet omlagdes dansk landbrug
fra kornavl til animalsk produktion som følge af faldende kornpriser på verdensmarkedet. |
| Bønderne organiserede andelsselskaber, som drev bl.a. svineslagterier og mejerier, og der opstod en ny landbokultur
baseret på familiebrug. Anlæggelsen af jernbaner tog fart og nye handels- og industribyer skød op ved vej- og jernbaneknudepunkter sidst
i 1800-tallet. |
| 1800-tallets sidste del blev præget af parti-dannelser. De samfundsbevarende kræfter samledes i Højre, der
sad på magten i Landstinget, mens bondevenner og andre samledes i Venstre, der fik flertal i Folketinget i 1872. |
| I byerne udviklede arbejderbevægelsen sig som følge af industrialiseringen. Den første socialdemokratiske forening blev
dannet på Skanderborg-egnen i 1871 ved et møde på Foerlev Kro. Socialdemokratiet fik i 1884 for første gang repræsentation i Folketinget.
|
| I perioden 1864-1900 ændredes Danmark på helt grundlæggende områder. Befolkningen var vokset kraftigt og levevilkårene var
forbedret. Den sociale inddeling af befolkningen ændrede karakter. I byerne var der arbejdere og arbejdsgivere, og på landet gårdmænd, husmænd
og daglejere. Samfundets stigende krav om serviceydelser bevirkede, at der fremkom nye grupper af funktionærer og selvstændige, og kvinderne
var på vej ud på arbejdsmarkedet. |
| På landet stillede husmændene krav om bedre levevilkår og mulighed for erhverve dyrkningsjord. Den første husmandsforening
blev oprettet i 1896, og det lykkedes at få gennemført Statshusmandsloven i 1899. Dermed kunne husmændene få statslån til køb af 2-4 ha.
jord. |
