Fra jernalderens begyndelse til middelalderens slutning kender vi til fremstilling og smedning af lokalt fremstillet jern
i Danmark. Mængden af produceret jern varierede over tid, men gennem hele perioden besad Midtjylland med sine vidtstrakte skove og relativt
rige forekomster af jernmalm grundlaget for at opretholde produktionen.
Sammen med træ eller trækul udgør myremalmen de eneste råstoffer i jernfremstillingen. Myremalmen findes i lag af 25 cm til 100 cm tykkelse
i nærheden af eller i moser og enge. Malmens dannelsesproces går tilbage til istiderne, og der dannes til stadighed ny myremalm ved, at
gennemsivende vand opløser og senere udskiller bl.a. jernforbindelser i de øvre jordlag. De største malmlejer i Danmark findes derfor i
de egne, der ikke var dækkede af is under den seneste istid.Den jernudvindingsproces, som anvendtes i Danmark i oldtiden, kaldes den
direkte metode. Temperaturen holdes på 1000-1400 grader C – d.v.s. under jernets smeltetemperatur på ca. 1535 grader C. Ved disse lavere
temperaturer smelter urenheder som f.eks. silicium (Si) fra som slagge, og der dannes en såkaldt jernsvamp, der består af fast smedejern.
|
Jernalderen
I de første århundreder af jernalderen var produktionen af jern næppe stor, men fra midten af førromersk jernalder stiger den, og fra
denne periode kender vi til den ovn, som man anvendte, skovmarkovnen, der kunne genanvendes. En stor del af fundene er fra det midtjyske
område. På overgangen mellem ældre og yngre romersk jernalder anvender man en ny ovntype, slaggegrubeovnen, hvis slaggeblok repræsenterer
én jernudvinding. Skiftet i ovntype hænger sammen med ændringer i periodens agerbrug, jernaldergårdens konstruktion og en reorganisering
af bebyggelsen. I modsætning til skovmarkovnen, så er slaggegrubeovnen hovedsagelig kendt fra Jylland, hvor der i dag findes ca. 100 lokaliteter
nogle med kun få ovne, andre lokaliteter med flere tusind ovne. De danske jernudvindingslokaliteter med slaggegrubeovne er således det største
produktionscenter i Nordvesteuropa uden for Polen.
De sidste vidnesbyrd
De arkæologiske levn efter jernudvindingen i vikingetid og middelalder er sparsomme, hvilket sandsynligvis først og fremmest skyldes
en nedgang i produktionen. Men også det forhold, at jernudvindingsovnene i denne periode ikke har været nedgravede som de foregående, kan
have indflydelse på vores indtryk af, hvor meget jern der blev produceret. Årsagen til, at man ophører med at producere jern, skal sandsynligvis
søges i konkurrencen fra udenlandsk produceret jern samt ikke mindst en begyndende knaphed på træ. Dette er formentlig hovedårsagen til,
at jernproduktionen koncentreres i det midtjyske område, hvor træet har været rigeligt.
Kloder
På trods af dette noget usikre billede af den sidste periode af jernproduktion i Danmark, så ved vi fra bl.a. jordebøger og skattelister,
at der i Midtjylland har været en produktion af jern helt frem til slutningen af middelalderen. Jernet regnes her i kloder, enheden 1 klode
har været omkring 1 lispund, d.v.s. ca. 8 kg, og kostede i slutningen af det 15. århundrede ca. 8 skilling. I regnskabsåret 1611/12 er jernproduktionen
tilsyneladende helt ophørt. Beskatningen betales nu i mønt, og de sidste leverancer af kloder fra Midtjylland til København dateres til
1602. Da havde man også produceret jern i Danmark i mere end 2000 år.
Efter Lars Nørbach.
|
Fund af slagge fra den tidligste jernalder. Jernproduktionen var næppe stor og jern sjældent.
|
