h
i
s
t
o
r
i
e
r
i
S
Ø
H
Ø
J
L
A
N
D
E
T |
Kulturmiljøer
|
Bondestenalder – yngre stenalder, 3950-1700 f.Kr.
|
Agerbrugskulturer er kendt fra lande som Ægypten, Mesopotamien, Persien og Indien flere tusinde år tidligere end i Danmark,
og de har bredt sig til Europa.
Der sker – som det bl.a. er påvist ved køkkenmøddingen ved Nors-minde – en ændring i bl.a. keramikken. På sene Ertebøllebopladser, der har
kendt til husdyr og landbrug, finder man tragtbægre, der er tyndvæggede, med rund bug og opadtil udvidet hals. I disse tragtbægre er der
fundet aftryk af korn.
Tragtbægerkulturen varede i perioden 3950-2800 f.Kr. Store dele af landet blev opdyrket, og man anlagde voldgrave og palisader omkring
samlingspladser, som man mener blev brugt til rituelle formål. |
| I en senere del af Tragtbægerkulturens periode opstår traditionen med gravlægning af de døde i dysser og jættestuer. |
| Selvom Skanderborg Amt er relativt fattig på dysser og jættestuer, findes enkelte anlæg bevaret. En runddysse ligger på Julianelyst
Mark syd for Østbirk. Langdysser findes ved Sorring, Tammestrup og i Illerup Ådal. Et anseeligt dyssekammer ligger ved Veng, og en
dysse ligger syd for Sønder Vissing. En jættestue ligger ved Bygholm Sø vest for Horsens. |
|
Dyssen i Illerup Ådal
|
|
Grubekeramisk- og Enkeltgravskultur, 2800-2400 f.Kr.
Den grubekeramiske kultur menes at have rod i beslægtede kulturgrupper i områderne øst for den Botniske Bugt. Kulturens lerkar er ornamenterede
med vandrette mønstre af indpressede små gruber. Enkeltgravskulturen peger mere mod den centrale del af Europa. Kendskabet til denne tid
er især baseret på fund fra gravhøje. Kulturens gravform er simple jordgrave under høje, hvor man har fundet flere generationers gravfæstelser
i samme gravhøj. Gravfelter med disse grave findes talrigest i den vestlige del af Søhøjlandet. Udgravninger viser et ensartet gravudstyr,
som for mandens vedkommende består af en stridsøkse, og kvinderne er som regel medgivet perler af rav. Man kendte til brug af vogne, større
arealer blev opdyrket, og der er der påvist husdyrhold – især svin. Hovederhvervet ved kysterne var jagt og fiskeri.
Den sene bondestenalder, Dolktid, starter omkring 2400 f.Kr og slutter ca. 1700 f.Kr. Der ses et meget markant indslag af flintdolke
i periodens bopladsfund, offerfund og gravfund. Flintdolkene har deres oprindelse fra nye påvirkninger fra det nordvestlige Europa, herunder
de Britiske øer. Disse nye påvirkninger fører til en række ændringer i den materielle kultur, hvor bl.a. metal-sager, guld og bronze kommer
til Danmark. Bronzedolken er i den tidlige bronzealder på kontinentet mandens foretrukne hovedvåben, og denne mode tager danskerne vel imod
på bekostning af den før liggende periodes stridsøkse, selvom man ikke har bronze til rådighed. |
| Der udvikles en ny flintteknik i Danmark – fladehugningsteknik – i forsøget på at kopiere metaldolkene fra kontinentet. Dolkene
blev lavet af passende flade og aflange flintknolde. Formgivningen af selve dolken skete ved slag og afpresning af materialet, så
man fik formet utroligt tynde dolkblade. Flintdolkene er p.g.a. deres markante antal og udvikling gennem dolktid en af de genstande,
der ved arkæologiske udgravninger giver en mulighed for en nærmere datering inden for perioden. Dolktidens økonomi var baseret på
dyrehold, korndyrkning, jagt og vareudveksling. Der er foretaget pollenanalyser, som viser, at man i dolktiden ryddede skoven og forvandlede
den til overdrev enten ved dyrkning eller ved dyrehold. De døde gravlagde man i høje, der blev placeret markant i landskabet. Vigtige
udgravninger af gravhøje fra dolktiden har bl.a. fundet sted ved Vinding nær Bryrup.
|
|
Fund fra dolktid:
Skanderborg Museum
|
|
| I slutningen af dolktiden ses tendenser til en ny social struktur i samfundet. På bopladserne findes både beskedne og meget
store langhuse, og begravelserne bliver meget forskellige – fra beskedne grave under flad mark til gravkamre i anseelige gravhøje. |
|
|
|
|
|
|
