h
i
s
t
o
r
i
e
r
i
S
Ø
H
Ø
J
L
A
N
D
E
T |
Kulturmiljøer
|
Ældre stenalder – jægerstenalder, 13000-3950 f.Kr.
|
Efterhånden som gletscherne bevægede sig mod nord, vandrede menneskene som jægere ind i de områder, hvor dyrene kunne finde føde og
derfor tog ophold. Dermed begynder den ældste del af den danske jægerstenalder. Spor af de første rensdyrjægere, Hamburgkultur, stammer
fra Bøllingtid ca.12750-12000 f.Kr. Derpå følger Federmesserkultur, Brommekultur og Ahrensburgkulturen frem til ca. 9000 f.Kr.
Maglemosekulturen dækker perioden 9000-6400 f.Kr. og har navn efter Maglemose på Vestsjælland. En tidlig fase af Maglemosekulturen, er opkaldt
efter bopladsen Klosterlund ved Bølling sø mellem Silkeborg og Viborg. Bopladserne er placeret ved vandløb og ved bredderne af store indsøer.
I flere tilfælde er der tale om sæsonbopladser. Andre er så fundrige, at de samme familier må være kommet tilbage gang på gang. Flintteknikken
er simpel, og oldsagsmaterialet domineres af skrabere. Man havde teltlignende hytter med et skelet af grene stukket ned i jorden og med
gulvet dækket af barkflager. Affaldslagene fra perioden viser, at man jagede bl.a. urokse, elg, kronhjort, rådyr, vildsvin, bjørn, vildkat,
bæver og sumpskilpadde, fugle og fisk.
Kongemosekulturen, 6400-5400 har navn efter Kongemose på Sjælland. Overgangsfasen mellem Maglemosekulturen og Kongemosekulturen er karakteriseret
af brede trapezformede pilespidser, der optræder i stærkt blandede bopladsfund, især i fund gjort bl.a. langs de jyske åer. |
 |
 |
 |
 |
Efter registreringer fra Skov- og Naturstyrelsen
|
|
Ertebøllekulturen 5400-3950 f.Kr. har navn fra køkkenmøddingerne ved Ertebølle i Himmerland. Køkkenmøddingerne findes ved datidens kystlinie
ved fjorde og vige – sjældent ud mod åbent hav. Stenalderhavet var på dette tidspunkt brudt gennem sunde og bælter, og østersøen var blevet
en havbugt med saltvand. Spor efter Ertebøllekulturen er bl.a. fundet i Hansted Å-dal, omkring Skanderborg Sø og langs kysten ved bl.a.
Horsens Fjord, Norsminde og Århus.
I området omkring Gudenåen er der fra Maglemose- og Kongemoseperioderne gjort mange fund. Tidligere har man talt om en særlig »Gudenå-kultur«,
men det drejer sig om bopladser, der blev brugt gennem lang tid af mennesker fra forskellige kulturer. Bopladserne ligger i stort tal langs
åer og søer og viser sig som flintbestrøede pletter på sandede marker. De rigeste pladser finder man langs Gudenåen i egnen ved Tørring
og mellem Mossø og Silkeborg. Langs Salten Å mellem Salten Langsø og Gudenåen findes det største bopladsområde. Det righoldige fundmateriale
på
Gudenåmuseet blev især samlet fra marker i området ved Salten Å.
Ringkloster ved sydsiden af Skanderborg Sø er en vinterboplads fra Ertebøllekulturen. Bopladsen ligger på randen af en mose syd for gården
Ringkloster. Bopladsen har været kendt siden 1930´erne, men først i 1969 startede udgravningen, da man vidste, at høj vandstand og kalkholdig
bund her gav gode opbevaringsforhold for fundmateriale.
Placeringen var velvalgt. I stenalderen var søen en del af et vidtforgrenet vandsystem, så jæger- og fiskerfolket havde hurtig adgang til
et stort ressourceområde. Bopladsen har været benyttet i perioden 5400-4000 f.Kr. Affaldet fra husene blev smidt i søen, og i de gamle sølag
ud for bopladsen er bl.a. træ og dyreknogler bevaret, og disse ting fortæller om vigtige sider af folkets hverdag. Vildt og fisk fra omegnens
skove og søer gav føde, knogler, skind, fedt og sener. Skovene gav træ til huse, både, brændsel og redskaber. Nær bopladsen var der ler
til keramik samt flint til våben og redskaber. I skovene jagede man køddyr som vildsvin, kronhjort og rådyr – til tider urokse og elg. Hertil
kom pelsdyr som skovmår, grævling og ræv. Knoglefundene viser, at Ringklosterfolket var specialiseret i jagt på vildsvin og skovmår.
Om sommeren boede Ringklosterfolket ved kysten – sandsynligvis i området ved Norsminde. Nye undersøgelser af en køkkenmødding ved Norsminde
med affaldslag fra perioden 5000-3500 f.Kr. belyser overgangen mellem jæger- og bondestenalder. Især de gode fiskerimuligheder kan være
baggrunden for, at man slog sig ned her.
I kulturlagene var der tusindvis af fiskeben. Den sydvendte strandbred med lavt vand var ideel til opsætning af stationære fiskegårde med
ruser. Man drev et brednært sommerfiskeri, hvorfladfisk udgjorde ca. 57%, torskefisk ca. 29% og ål ca. 9%.
I fjorden eller ude i Kattegat harpunerede man bl.a. gråsæl. Det rige marine miljøs utallige sø- og havfugle blev også jaget.
Allerede på dette tidlige tidspunkt påvirkede befolkningen den omgivende natur. Der skete en systematisk stævning af skovbrynenes hasselkrat
– antagelig for at bruge de slanke stammer til bygning af de utallige fiskegårde langs fjordbredderne.
Norsminde-køkkenmøddingen er lille og opbygget af affaldet fra utallige kortvarige, men regelmæssige sommerbesøg. Det er nok mest korrekt
at kalde stedet en fangst- og fiskeplads.
Midt i aflejringsfølgen ændrer laget karakter fra hovedsageligt østers til at blive præget af hjertemuslinger, og indholdet af trækul, aske
og ildskørnede sten, »kogesten«, øges betydeligt.
Skiftet markerer en ændring i aktiviteterne. Indholdet af oldsager og måltidsrester er lille, og det er åbenbart, at stedet i modsætning
til tidligere bliver en reel »mødding« i tilknytning til en boplads ikke langt fra møddingen. Samtidig bliver flintøkserne større og slebne,
og der kommer nye lerkarformer med smukt mønstrede sider.
Der optræder i de øvre lag også enkelte rester af kvæg, svin og får/ged blandt de mange dyreknogler af jagtbart vildt og fisk. I ildstedernes
aske er der forkullede korn af primitive hvede- og bygarter. Der blev ryddet urskov i omegnen – og efter nogle få århundreder var der dannet
overdrev til kvæggræsning, og de første spor af korn viser sig i undersøgelserne.
Skiftet fra fisker til bonde er ved Norsminde blevet præcist dateret til 3950 f.Kr., og den nye kultur kaldes Tragtbægerkultur eller ældste
bondekultur.Efter bl.a. Internetartikel af Søren H. Andersen og materiale fra Skanderborg Museum
|
Fundområder, jægerstenalder 13000-3950 f.Kr. Efter Berit Valentin Eriksen
|
 |
 |
 |
 |
|
|
|
|
|
|
|
