Kulturmiljøer
|
Adelsvælde og enevælde, 1550-1720
|
|
Efter reformationen traf de højadelige i realiteten beslutningerne i rigsrådet. Kongen måtte underskrive en håndfæstning, som bl.a.
friholdt adelen for skatter. Efter krigene i 1600-tallet kom adelsvældet under pres, og kongen benyttede lejligheden til at indføre enevælde.
|
| Efter reformationen var kirkens magt svækket, og i rigsrådet var det 20 højadelige, som traf beslutninger og besad de vigtigste
embeder. Man valgte efter aftale kongens ældste søn, som tronfølger, mod at kongen underskrev en håndfæstning, som fordelte magten
og holdt adelen fri af skatter. Resten af befolkningen var formelt uden indflydelse. |
|
Jernproduktion
I 1561 befaler kongen lensmændene i Hald Slots len, Skanderborg len, Emsborg len og Silkeborg len, at de »skulle fremdeles hvert
år i god tid købe alt det klodejern, som falder i lenet til kongen og sende det til Københavns Slot.«
Oplysningerne om klodejern viser, at der fandt jernproduktion sted i midtjylland på dette tidspunkt. Der var tale om en biproduktion
til landbruget, men den jyske jernproduktion hører dog op i netop denne periode. Det forklares med, at højovnen indføres i områder
med bjergmalme, og storproduktionen betyder at prisen på jern falder, så den jyske jernudvinding bliver urentabel (læs om
jernudvinding). |
|
Landbrugsjorden finansierede i realiteten både konge og adel gennem fæsteafgifter og hoveriforpligtelser. Krongodset udgjorde hen
ved halvdelen af landets areal. |
|
Udenrigspolitikken var kongens ansvar. Danmark dominerede Østersø-området og krævede øresundstold af udenlandske handelsskibe. Svenskerne
var opsat på at bryde denne dominans, og da Frederik 2. ønskede at samle de nordiske lande under dansk overherredømme udbrød syvårskrigen
mod Sverige i 1563. Krigen flyttede dog ingen grænser, og heller ikke Christian 4. kunne overvinde svenskerne med initiativet til
Kalmar-krigen 1611-13. Magtbalancen forrykkedes imidlertid til svenskernes fordel. |
|
|
| I 1625 blandede Christian 4. sig i religionskrigene i Tyskland, da han udrustede en hær og gik mod den tyske kejser. Krigslykken var
dog ikke med den danske konge, som led nederlag, og ved fredsslutningen i 1629 blev det tydeligt, at Sverige nu var den dominerende Østersø-magt. |
| I de følgende krige, 1643-45 og 1657-60, forsøgte svenskerne at indlemme Danmark i det svenske imperium. Da Karl Gustav 10. førte den
svenske hær over de isdækkede bælter i 1659 var det nær lykkedes, og kun p.g.a. indblanding fra udenlandske magter slap Danmark med afståelse
af områderne øst for Øresund og dermed også opgivelse af øresundstolden. |
| Efter krigen i 1657-60 var landet plyndret, og der opstod en systemkrise. 1600-tallets mange krige var omkostningsfulde, og kongen udskrev
nye skatter. Da adelen var fritaget for skat, faldt byrden på de, som havde dårligst råd. Det førte til vrede mod rigsrådet. Frederik 3.
var populær i befolkningen og udnyttede derfor situationen til at udmanøvrere sine stærkeste modspillere. Adelen gik i 1660 nødtvunget med
til at indføre arveret til tronen, hvilket gjorde kongen uafhængig af rigsrådet. |
| Denne nye magtstilling førte til enevældens indførelse, og der indledtes en hektisk reformperiode. Et hierarkisk samfundssystem
blev opbygget med kongen som det ubestridte centrum. Der indførtes en ny inddeling af landet i amter med kongelige amtmænd som administratorer.
Det medførte en ny rangorden i adelen, og den gamle fødselsadel fik frataget sine privilegier. Lovgivningen blev standardiseret, og
de gamle landskabslove blev omskrevet til en ny lovbog, Christian 5.´s Danske Lov af 1683, som blev gældende for hele riget. Nye enheder
for mål og vægt blev indført. Hele landet blev opmålt og landbrugsjorden boniteret for at give et ensartet grundlag for beskatning. |
|
Matriklen af 1688
De enkelte gårdes skatteevne blev opgjort i tønder hartkorn. Det areal, der ideelt kunne tilsås med en tønde korn blev sat til
14.000 kvadratalen – kaldet 1 tøndeland. Jorden blev inddelt i 6 klasser efter boniteten, hvilket førte til, at der skulle et
større areal af f.eks. "ond" jord til en tønde hartkorn, end hvis jorden var "god". Enge blev takseret efter, hvor mange læs
hø, der kunne høstes eller efter, hvor mange kreaturer, der kunne græsse. Skovene takseredes efter, hvor mange svin, der kunne
opfedes af træernes olden.
F.eks. var der i 1688 4 gårde i Alken. De var nogenlunde lige store, og blev takseret til ca. 4 tdr. hartk. hver.
I takseringerne indgik foruden agerjorden også 5 læs mosehø, 5 læs godt hø og 3 høveders græsning på overdrev til hver gård. |
|
Dette enorme registreringsarbejde påbegyndtes i 1664 på grundlag af godsejernes jordebøger. Der blev dog hurtigt behov for et mere
ensartet system, hvilket førte til matriklen af 1688. |
|
Ved enevældens indførelse blev Skanderborg og Silkeborg Len omdannet til Skanderborg og Silkeborg Amter. Der indsattes på Silkeborg
Slot en amtmand over Silkeborg Amt, og på Skanderborg Slot en amtmand over Skanderborg og Åkjær amter. |
|
|
| Enevælden førte til oprettelsen af en kongelig rytterhær. Fra 1670 indsatte kongen ryttere på kost og logi hos fæstebønderne inden for
kronens gods. Der skulle 8 tdr. hartkorn til at holde en rytter, og derfor blev gårdene ofte »lagt sammen«, så der kunne være underhold
for en enkelt mand. Bønderne var fritaget for afgifter og arbejde for kongen, mod at have rytterne boende. Ofte valgte bonden selv at »ride
for gården.« |
| Udenrigspolitisk indledte kongen Skånske Krig, 1675-1679, med det formål at tilbageerobre Skånelandene. Det lykkedes dog ikke. I Skånske
Krig blev der brug for de kongelige ryttere fra bl.a. Skanderborgdistriktet, og da mange faldt, måtte en stor del af fæstebrugene efterfølgende
drives af enkerne. Ordningen med at »ride for gården« ophørte, og der indkvarteredes fremover kun hvervede ryttere – ofte udlændinge. |
| I 1701 oprettedes det nationale fodfolk, landmilitsen, som tvangsudskrev godsernes fæstebønder til 6 års militærtjeneste. Der blev udskrevet
1 mand for hver 20 tønder hartkorn. Militsen var til stor ulempe for bønder og herremænd, men muliggjorde, at der var mandskab til Store
Nordiske Krig, 1709-20, som atter havde til formål at tilbageerobre Skåne – igen uden held. På dette tidspunkt bestod den stående hær af
ca. 15.000 fodfolk og 1800-2000 ryttere. |
| Under Store Nordiske Krig besluttede Christian 4. i 1717 at omlægge rytterdistrikterne. Man ønskede at samle og afrunde i alt 12 rytterdistrikter
i landet, og Det Skanderborgske Rytterdistrikt blev et af 3 jyske. Hvert distrikt skulle omfatte ca. 5.600 tdr. hartk. |
Det Skanderborgske Rytterdistrikt. Originalen befinder sig på Det Kongelige Bibliotek.
|
|
